Billedkunstneren Finn Thybo Andersen er kommet på Finansloven. Det var det, der engang hed Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse. I dag hedder det Statens Kunstfonds Hæderydelse. Men det er og bliver det samme.
I alt er 275 danske kunstnere på finansloven. Det vil sige: De fleste er faktisk ikke ret meget på finansloven, for ydelsen er indtægtsbestemt.
Tjener man intet i forvejen, kan man få omkring 13.000 kroner om måneden. Hvis man tjener over 200.000 kroner årligt – sådan cirka – så gradueres beløbet ned. Og er indtægten over 400.000 kroner, så vanker der ikke en øre.
En anerkendelse
- Det er jo en anerkendelse, og det er vigtigt. Økonomisk kommer det ikke til at betyde så meget. Men det er da rart at vide, at man er sikret resten af livet, siger Finn Thybo Andersen.
Han er født i 1943, så folkepensionen har også i årevis været en trofast følgesvend.
Med den fornemme hæder kommer han i godt selskab. Hans kone, Kirsten Dufour, har nemlig været på finansloven i seks år nu.
- Nu kan vi snakke sammen igen, siger Finn Thybo med et grin.
Ingen udgifter kan trækkes fra
Og afbrydes af Kirsten Dufour, som siger:
- Du skal altså også skrive, at man ikke kan fratrække udgifter ved indtægten fra Hædersydelsen.
Det er nemlig sådan, at hvis du er kunstner og har indtægter fra din kunstneriske produktion, så kan du trække dine udgifter fra. På samme måde som bageren kan trække udgiften til mel fra, når han sælger et brød.
Men ved Hædersydelsen kan man ikke trække udgifterne til kunstnerisk produktion fra. Den nordjyske billedkunstner Mogens Otto Nielsen forsøgte at lægge sag an mod Skat for år tilbage, men tabte sagen.
C.J Jørgensen levede af Hædersprisen
Så Hædersydelsen er for langt de fleste blot en stor ære. Der er ikke den store økonomiske gevinst. Men der er kunstnere, som næsten lever af prisen. I en årrække var prisen den største indtægtskilde for sangeren C.V. Jørgensen.
- En stor del af Hædersydelsen bliver med andre ord trukket fra. Men der bliver vel lidt tilbage, konstaterer Finn Thybo Andersen.
- Nu skal jeg i gang med at finde skattepapirer frem for de seneste tre år. De skal sendes ind til Statens Kunstfond. Og så beregner de, hvor meget jeg kan få, fortæller han.
I alt syv kunstnere er blevet hædret i denne omgang. Præmissen for at få Hædersydelsen er, at en anden kunstner skal dø. Der er som bekendt 275 kunstnere, der er på finansloven. Og hver gang en af disse dør, så bliver der plads til en anden. Kunstnerne er dog delt op i grupper. Det betyder, at når en forfatter dør, så er det en anden forfatter, der overtager dennes pris. Og når en kunstner dør, giver det plads til en ny kunstner.
Også pris til Lise Nørgaard
Blandt de syv nye kunstnere i år er også Lise Nørgaard – Matador-Mor. Den 103-årige forfatter har dog så store indtægter ved siden af, at det er en gratis omgang at sætte hende på finansloven. Hun får ingenting. Kun æren.
- Men jeg vil nu hellere huskes for mit journalistiske virke, har hun sagt.
Der er også Hædersydelse til designer Cecilie Manz, billedkunstner Kerstine Bergendal, journalist og forfatter Lone Frank, tegner og forfatter Peter Madsen samt billedkunstner Ruth Campau.
Arbejder med Nørrekærbiennalen
Finn Thybo har været aktiv billedkunstner siden 1960’erne. Han har ikke været maler eller skulptør eller noget tilsvarende, der er let omsættelig og salgbar. Han har mere beskæftiget sig med installationskunstner, happenings med mere. Han har altid eksperimenteret med sin kunst, og han har ofte indgået i kollektive processer. Det er for det, han modtager Statens Kunstfonds Hæderspris.
Og lige nu sidder han derhjemme i Nørrekær øst for Løgstør og arbejder på en bog om Nørrekærbiennalen. Denne biennale er også eksperimenterende og kollektiv. Og den finder sted på en mark helt ned til Limfjorden. Ganske tæt på hans og Kirsten Dufours hjem. Til sommer er der Nørrekærbiennale igen.