Skip to main content
Kulturrejse

Tårnhøjt til himlen

Tag til Lübeck                    Mange kender Lübeck på Holstentor, den 600 år gamle byport med to tårne. De er ikke høje nok til at dominere byens skyline, hvor til gengæld syv andre tårne rager op. De er dele af fem gotiske kirker, der ligger ret tæt i centrum, og som alle er store - meget store - og som til sammen har elleve orgler. Dermed peger de på, hvad byen også er kendt for - sit rige musikliv. Faktisk slår byen sig turistmæssigt op på netop "De syv tårne". Den gamle hansestad med godt 200.000 indbyggere og et markant dansk historisk islæt tiltrækker mange turister, især på grund af sin kulturhistorie, men også fordi den er én af Nordtysklands mest aktive kulturbyer. Jeg har tidligere her på www.kulturen.nu guidet til besøg i Hamburg og Berlin, men en bruger har opfordret til at skrive lidt om Lübeck, som jeg også jævnligt besøger. Da afstanden fra Aalborg til Lübeck er den samme som til København, må man sige, at byen er inden for rækkevidde for den kulturinteresserede.   At...