Her i uge 9 er der åbnet en lille revne i vores kulturelle corona-fængsel. Udendørs kulturaktiviteter er tilladt, hvis man har en helt frisk og negativ corona-test.
Og hvad dækker det så lige over? Jo - vi må gå i Zoologisk Have. Den åbner vistnok torsdag i denne uge. Men meget mere er der ikke til os. For udendørs kultur er altså ikke i sæson lige nu, selv om vi alle er så hungrende, at vi vil bide kulden i os, hvis vi kan stå i Skovdalen og skråle med på en omgang simpel pop. Vi kan bruge alt lige nu.
Men der er andre muligheder. Muligheder der har været åbne hele tiden. Nemlig skulpturparkerne.
Ja - det er rigtigt: De er i flertal.
I Aalborg ligger der to skulpturparker med præcis 243 meters afstand.
Kunsten har en skulpturpark, og har haft det i mange år. Men lige på den anden side ligger Aalborgs Skulpturpark. Næsten ingen kender den, selv om Birthe Marie Løveids værk "Inn i parken" er et af de mest fotograferede kunstværker i Aalborg.
Født af et jubilæum
Aalborgs skulpturpark blev født i starten af 90'erne. I dag er den næsten glemt.
Men i 1992 fejrede Aalborg sin 650 års fødselsdag og sin 1300 års fødselsdag. Så der var fest i gaden. Der blev samlet penge ind, og allerede flere år før blev tanken født om at lave en stribe værker i cement/beton - så kunne man nemlig lokke Portland med på vognen også - og her tænker vi naturligvis på økonomisk støtte. I alt 27 virksomheder spyttede penge i kassen.
Herfra kontaktede man så syv kunstnere fra Aalborg og nogle venskabsbyer. De fik hver 40.000 kroner samt rejse og ophold i Aalborg betalt. Og så gik de ellers i gang med at lave værker.
De står der endnu...
Aldrig suppleret op
Parken som sådan er aldrig blev suppleret, selv om der er plads nok til, at man kunne sætte flere skulpturer ind.
Borgmester Kaj Kjær indviede stedet i september 1992 - tre måneder efter den officielle jubilæumsfest for byen, som blev kaldt for 2 gange 650 års fødselsdag. 650 år som købstad. Og 1300 år for de første vikinger i byen - selv om ingen kender den nøjagtige dato.
Siden hen er interessen for stedet falmet. Og det er lidt synd. For der står mange fine ting. Man kunne godt slå lidt mere på tromme for stedet. Da det ligger lige over for Kunsten, så er det såmænd også et fint sted at fortsætte, når man har besøgt Nordjyllands Nationalmuseum på den anden side af gaden.
Skulle nogen finde en pose penge, så ville det være en god idé at supplere beholdningen af værker. Der er plads nok i den lille hyggelige park.
Kun karnevalsgæster
Det er en park, der egentlig kun har rigtigt mange kunder ved det årlige karneval i Aalborg. Her er der nemlig fest for alle de, der ikke vil ofre 100 kroner på at komme ind i kildeparken. Så bliver der i stedet studedrukket i skulpturparken.
På den anden side af gaden ligger Kunsten. Skulpturparken her er noget mere kendt. Det er nemlig en helt naturlig ting lige at vende parken, når man besøger museet. Især om sommeren.
Skulpturerne her er også af en helt anden klasse.
En af de fineste er Olafur Eliassons "Den trekantede himmel". Det er såmænd bare tre spejle i halvanden meters højde, der er sat sammen i en trekant. Så klarer spejlingerne resten. Man kan bevæge sig rundt ind i skulpturen og se træer, bygninger og Aalborgtårnet i et væld af spejlinger.
Heins badeskulptur
I parken finder man også Jeppe Heins "Water Pavillon", som i godt vejr giver de mindste - børnene - en fest, når de løber rundt i skulpturens mange vandstråler. Den er dog pakket ned lige nu. Men Kunsten plejer at fejre det, når den åbner i det sene forår.
Og nu nærmer vi os balladen
En stor attraktion lige der er også Bjørn Nørgaards "Drømmeslottet" fra 1979. Det trænger ganske vist til at få pudset vinduer. Og så finder vi Øivind Nygårds "Observatorium". Det er nok den mest omtalte skulptur i Aalborg.
Også den blev skabt til byjubilæet i 1992.
Den blev anbragt på Mølle Plads. Ja hele pladsen blev omskabt for at gøre plads til skulpturen, for den bestod også af granitsten, man kunne sidde på. Der var hække af buksbom. Der var et lille vandløb hen over pladsen.
Men først og fremmest var der en farlig ballade.
Wrobels krig
Der var folk, der mente, at værket var rædselsfuldt, og i folkemunde blev skulpturen døbt "Den snoede hundelort".
Det var givetvis den konservative politiker og politimand Paul Wrobel, der stod bag øgenavnet. Han var rådmand og han var jovial, så han havde mange proselytter. Han havde set sig gal på pladsen. Og det gik især ud over skulpturen. Men når pladsen så farlig ud, skyldtes det faktisk også, at beplantningen ikke blev passet ordentligt. I hvert fald var byen på den anden ende. Pladsen og skulpturen blev en krigsskueplads.
En vaks journalist på Aalborg Stiftstidende - lad os for nemheds skyld kalde ham Max Melgaard - lavede en afstemning blandt læserne.
De kunne stemme om, hvilket plads i Aalborg, der var den grimmeste og den pæneste.
Mølle Plads blev kåret til byens grimmeste plads.
Men ... den blev også kåret (af andre læsere) til byens tredje smukkeste plads.
Sendt i skammekrogen
Enden på historien blev, at skulpturen blev fjernet.
Den blev sendt i skammekrogen og til opmagasinering på byens materielgård, og her stod den og flød i mange år, men har nu endt sine dage i skulpturparken ved Kunsten.
Lad os håbe, at den får mange stille og rolige år lige der.
Vi napper nok en skandale
Men skandalerne om Mølle Plads ender nok aldrig. Efter at Øivind Nygårds værk var blevet bortvist, entrerede kommunen sig med kunstnerparret Kirsten Dufour og Finn Thybo Andersen.
De har lavet en helt fantastisk plads. Værket hedder noget i retning af lygtemænd og mosekoner. 
Der sidder en føler ude i Østerådalen. Den observerer vejret. Når der er de helt rigtige forhold til mosekonebryg, ja så begynder en stribe tågemaskiner under pladsen at indhylle den i kunstigt skabt mosekonebryg.
Der er også en stribe pærer, der laver fluorescerende lys, som gør, at alt hvid tøj på folk lyser kraftig op.
Se det lyder jo som en fest med sådan et kunstværk. Men der mangler en dims, der skal få det til at virke. Men den vil kommunen ikke købe. Så i stedet bruges pladsen nu til udendørsservering.
Gå ud og kig på det
Men slutningen på denne historie er, at du sagtens kan gå på udstilling, og det endda uden mundbind og corona-test. Du skal blot klæde dig på, så det passer til dagens vejrudsigt. Der er mange fine kunstværker og oven i købet inden for et kort afstand. Du skal blot finde Kong Chr. Alle i Aalborg.
