Skip to main content
Kunst foromtale

- Nu kan jeg lave kunst igen for første gang siden '99

- Træerne heroppe har næsten altid hentehår.  Siger Jerena Cecilie Stenbryggen til mig, imens vi begge kigger ud ad vinduet. Som 3-årig var Jerena Cecilie Stenbryggen ramt af polio i hendes fødeby Thanjavur. Som godt 4-årig blev hun bortadopteret til Danmark, mere præcist Nordjylland, hvor hendes forældre bor. De seneste år har kunstnerens liv forandret sig. Hun har både kæmpet med sygdom, er kommet i bedring og har fundet sin biologiske mor. Dette er lidt af hendes fortælling. Vi er i et af lokalerne på Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Hun har helt ret i, at træerne har hentehår. Der blæser meget ved Vesterhavet i Nordjylland, og træerne læner sig alle skarpt mod øst.  Jerena Cecilie Stenbryggens udstilling, RE-COLLECTION (PART 1), er støttet af Statens Kunstfond, og skal udstilles på Det Nordatlantiske Fyr dette forår og sommer. Med sin udstilling har kunstnerens mål været at skabe inviterende værker, som tilskueren kan være en del af. Hendes tanke bag dem er, at skabe transitions...