Et overflødighedshorn af kunst

Else Raasum & Jean Moreaux: "Med billedet som bro"

Første indtryk når man entrer Dronninglund Kunstcenter er et lille chok. Der er nemlig chokerende mange billeder på denne udstilling. Der er tæt på 350 værker.

Sådan en overdådighed af billeder kan være stærk kost, og ved den gammeldags trommesalsophængning er der ofte mange detaljer, der forsvinder, når billederne hænger for tæt. Men lige her er det ikke et problem.

En af grundene til, at den tætte ophængning føles så smidig, er, at billederne er tematiserede. Så nok hænger billederne tæt, men de forstyrrer ikke naboen. Fordi naboen ligner noget tilsvarende.

Med andre ord: Man kan med lyst lade sig suge ind i malstrømmen af billeder. Det er som at tage en tyk frakke af billeder på sig her midt i den kulturelle sult.

Udstillingen dækker 50 års virke for det dansk/franske kunstnerpar Else Raasum og Jean Moreaux. Parret gennemgår i gigantisk udvikling gennem de mange år. Og set sådan lidt retrospekt: De bliver bedre med årene.

Det er Jean Moreaux, der fylder mest. Og undskyld dette lille småsexistiske indlæg: Han værker er mere interessante end konens.

Udstillingen starter på kunstcentrets førstesal. Her møder vi et gigantisk mix af pastelagtige douce billeder, som undtagelsesvist tager os ud i kontrasternes afkroge.

Det er primært de tidlige værker, vi møder heroppe.

Udstillingen fortsætter så ind i cobra-land. Der er masser af værker, der er dybt inspireret af cobra-bevægelsen. Vi er nu fremme i 1970'erne.

Herfra går det slag i slag fremad. Jean Moreaux dør i 2001 - 63 år gammel, mens Else Raasum dør i 2017 - 75 år gammel.

Et af Moreaux's sidste værker af "Ray Charles" fra 2001. Det byder på genkendelighed så det vil noget. Og kigger man på prissedlen, så får man endnu et chok: 25.000 kroner for et værk på mere end to kvadratmeter.

Prissedlen får mig til at begrave mig lidt i prissætningen. Normalt skriver vi jo ikke om priser, når vi anmelder kunst.

Men de mange værker på udstillingen - hvoraf langt de fleste er til salg - er faktisk vanvittigt billige. Altså når man tager kvaliteten i betragtning.

Det er ikke værker med dybe-dybe lag-på-lag teknikker. Det er oftest få lag, men det virker også som om, at motivet har stået tindrende klart for Moreaux, inden han sætter penslen på lærredet.

Det er i øvrigt nogle meget fortællende værker - altså de sene værker. I den store sal på kunstcentret - den ved caféen - møder man de mange fortællende værker. Der sker noget overalt i værkerne. Og ofte er det sjove historier, vi får gengivet her.

Men der er også politiske værker. Vi finder to billeder af italiensk general, hvor ansigtet er en lort på det ene og en pølse på det andet. Så kan det vist ikke siges skarpere.

I den satiriske afdeling er der også et ordentligt drag over nakken til chear-leading. Her finder vi pølser og skinker iklædt lingeri, så man slet ikke kan se, at det er unge piger.

Der er også en lang stribe bemalede giner. Også her finder vi nogle fine eventyr. Ginerne står på en lang, rød løber. Og de er omdannet til alt lige fra et fuglebur til en parafrase over Michael Jackson. Du kan se ginerne på billedet over artiklen.

Else Raasum fylder ikke så meget på udstillingen. Men vi ser blandt andet tekstilarbejder, og vi ser en stribe fontæner, hun har skabt.

Udstillingen er et sandt bombardement. Det er en herlig kompakt fremstilling af de seneste 50 års kunsthistorie - eller i hvert fald et solidt hjørne af den.

Det er både underholdende og oplysende. Men først og fremmest er det en udstilling, hvor man virkelig kan begrave sig i detaljerne.

Det er med andre ord en af de bedste præsentationer på Dronninglund Kunstcenter i årevis. Se den endelig. Udstillingen er virkelig en omvej værd.

Læs interview/reportage om udstillingen her.