Efter lang tid med rejserestriktioner og nedlukninger har det været svært for kunstnerne af hente inspiration og indgå samarbejde med hinanden på tværs af landegrænserne.
Dronninglund Kunstcenter ønsker derfor at skubbe de nordiske kunstnere tættere sammen ved at genetablere broerne mellem landene.
Derfor kan Dronninglund Kunstcenter præsenterer en ny kunstudstilling under titlen ”Nordens Lys”, der har fokus på det tværfaglige samarbejde mellem de nordiske landes kunstnere.
Søndag 12. september vil udstillingen, der har undertitlen ”En hyldest til det gode håndværk”, åbne og vise 22 kunstneres brug af forskellige materialer kombineret med ægte nordisk håndværk.
"Nordens Lys" er et udtryk for en række kunstnerne, der virkelig kan deres kram, og derfor er 11 af Nordens bedste akvarelmalere, der udfordrer på utraditionel vis den svære maleteknik med den våde og drilske akvarelmaling, inviteret.
Ifølge udstillingens kunstneriske leder, Stine Teglhus, kræver det mod og tålmodighed, når man arbejder med akvarellen, for i modsætning til akryl- og oliemaling på lærred, har kunstneren ikke samme muligheder for at rette sine penselstrøg i akvarel.
- Bordet fanger, så at sige – akvarellen er transparent og levende, især når det hvide papir lyser gennem pigmenterne. Lykkes en akvarel ikke, må kunstneren ofte starte på ny, fortæller Stine Teglhus.
Mens akvarelkunsten vil pryde kunstcenterets vægge er 11 af Nordens dygtigste billedhuggere, keramikere, glas og tekstilkunstnere inviteret til at udstille på kunstcentret indendørsarealer.
- De 11 korpuskunstnere kender også deres metier og materialer til fingerspidserne – de ved præcis, hvor tynd de kan lade keramikken blive i drejnings- eller modelleringsprocessen. Hvilke glasur- og begitningsfarver, der fungerer bedst på den givne form, tilføjer den kunstneriske leder Stinne Teglhus.
Udstillingen slår dørene op kl. 12 med tale af udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen til ferniseringen af den tværfaglige og nordiske kunstudstilling.
Frem til den 7. november 2021 vil man kunne se ”Nordens Lys” på Dronninglund Kunstcenter.
Lilla baggrund med sorte blomster: Bardur Jakobsson, Færøerne
Bjerge: Derek Mundell, Island
Krukke: Bente Brosbøl Hansen, Sverige
Hestehoved i bronze: Kerstin Merlin Eriksdottir, Sverige
Fakta om udstillingen:
De 22 kunstnere repræsenterer alle fem nordiske lande samt Grønland og Færøerne:
Danmark: Anne Østergaard (akvarel), Erik Reinert (akvarel), Jørn Hansen (skulptur/glas og træ), Karin Lykke Groth (akvarel), Lauge Voigt (skulptur/jern og bronze), Lene Stevns Jensen (keramik) Anne Flohr (Glas)
Finland: Pive Toivonen (akvarel) og Rita Leppiniemi (skulptur/korpus)
Færøerne: Bárður Jákupsson (akvarel)
Island: Derek Mundell (akvarel)
Norge: Elisabet Alsos Strand (træsnit/akvarel), Ingrid Solesvik (akvarel) og Kari Kolltveit (akvarel)
Grønland: Lucia Geraa (skulptur/tupilak)
Sverige: Bente Brosbøl Hansen (keramik), Kerstin Merlin Eriksdottir (bronze), Lars A. Persson (akvarel), Lena Johansson Fahlén (akvarel), Lotta Söder (glas), Mia Tingval (tekstil) og Ulf Johnsson (granit)