Skip to main content
kunstudstilling

Verdenskendt værk af Monet besøger Skagen

Et ganske særligt maleri finder om kort tid vej til Skagens Museum. Museet selv er så kæk, at de kalder værket for mesterens mesterværk. Det er måske at stramme skruen lige lovligt kraftigt, men det ændrer dog ikke ved, at der er tale om et af de vigtigste værker i kunsthistorien.Værket heder ”Impression, soleil levant”. Det er i denne titel, at vi finder kernen til det hele. For der var med dette værk, at Claude Monet skabte impressionismen. Impressionismen som kunstretning fik ganske enkelt sit navn efter værket. Værket skildrer en solopgang. Men før dette værk ville enhver solopgang blive skildret ganske naturalistisk. Der blev en farlig ballade, da Monet viste værket for første gang. Kan man det, spurgte det bedre borgerskab og rynkede på deres næser. I november 1872 under et ophold i den nordfranske havneby Le Havre, der ligger ud mod den Engelske Kanal, malede Claude Monet det berømte værk fra sit værelse på Hôtel de l’Amirauté. Motivet er en udsigt over inderhavnen en tidlig eft...