Vinden er bidende kold, og den forventede kø foran Kunsten i Aalborg - Alvar Aaltos hvide marmorbygning – er ikke eksisterende. Men på med mundbindet og lad os nu se, hvem og hvad der venter i marmorpalæet.
Indenfor står et par i kø for at få billet og brochurer - den flot trykte ”The American Way” med bl.a. 60’ernes popkunst og ikoner som Warhol og Roy Lichtenstein, mens den nigerianske kunstner Toyin Ojih Odutol’s kælderudstilling har form af et mere beskedent A4-ark.
Da de to trisser afsted, er det min tur til at finde den negative Covid-19 test frem på mobilen. Og efter et godkendende nik og kort, venligt information om, hvad der bliver udstillet, traver jeg ind i amerikanerkunsten.
Hvor jeg bliver budt velkommen af kunstige majs plantet i tæppet foran fotografiet af ”Country Rodeo” – closed for the season. Længere inde venter Warhol, men før ham møder jeg en visirklædt herre, Per hedder han. Og han er økonom.
- Jeg har savnet at komme ind og se kunst. Bor til dagligt i Roskilde, men når jeg er heroppe at besøge min mor, går vi på Kunsten. Her er godt og rart med skiftende og gode udstillinger, siger Per Als.
Mor hedder Karen, hun er tidligere skolelærer og psykolog, og har årskort, som hun kan tage en ekstra med ind på.
- Jeg bor i Nørresundby, men smutter tit herover og tager en halv time eller mere med kunst siger Karen Als.
- Og i dagens anledning og fordi der er genåbning, forkæler vi os selv med en frokost nede i Café Aalto, tilføjer Per.
Og da jeg beder om lov til at tage et foto af mor og søn tilføjer han med slet skjult henvisning til netop Andy Warhol – ”så får vi – mor - også vores 15 minutters berømmelse”.
Inspireret af Andy Warhols berømte sentens "In the future, everyone will be world-famous for 15 minutes", som dukkede op i programmet for udstillingen af hans arbejde på Moderna Museet i Stockholm, Sverige (1968).
Og bag parret, mor og søn - så nydeligt siddende - danner David Hockneys solflammende Grand Canyon-billede baggrund.
Warhol-afdelingen har selvfølgelig de efterhånden så velkendte Marilyn Monroe-tryk, men der er også et lidt usædvanligt ét – i blåt med præsidentfruen Jackie med John F. Kennedy diskret i baggrunden.
- Det er et rigtig fint tryk. Jeg har aldrig set det før, siger Per Als.
Længere inde efter at have forladt Amerika, popkunsten med mere, traver jeg ind i Kunstens faste samling og ser et par damerygge i trav frem mod Kviums nøgne, kvindelige kondiløber iført groteske sneakers.
Det viser sig at være to søskende. Jytte Holm fra Kolding, som er oppe at besøge Inge Dencker, der lige er flyttet til Aalborg.
Jytte ser ikke normalt på kunst i Aalborg, men gerne hjemme i Kolding. Så derfor ..
- Vi trænger simpelthen til at se nogle billeder, siger Inge Dencker.
Og de skal såmænd også se særudstillingerne, men tager lige en nydelsestur rundt, inden mændene støder til.
I kælderen venter forbudt heterosex. Nigerianske Toyin Ojih Odutola arbejder i dag som kunstner i New York. Hun er kendt for sine store tegninger, og i Kunstens aktuelle udstilling udforsker hun et imperialistisk samfund, hvor traditionelle magtstrukturer vendes på hovedet:
Kvindelige herskere kontrollerer mandlige arbejdere, og det er forbudt at have seksuelle relationer med det modsatte køn.
Men jeg kan ikke lige finde ud af, hvordan jeg finder Odutola. Forvilder mig ned til cafeen. Men der ligger udgangen. Op igen og møder en sød nystartet kustode, der fortæller at det er hendes første dag. ”Men jeg mener, at der er herhenne”. 
Ganske rigtigt - lige ved udgangen fra popkunstens glittede gengivelse af USA’s forbrugskultur med Coca Cola, burger og filmstjerner.
- Gi' den gas, siger hun. Før jeg forsvinder nedad trinene.
Der er faktisk buldermørkt her i kælderen, men også liv. En – nej, to guider viser skoleelever rundt blandt udstillings 40 nummererede værker og viser, hvordan de portrætterede mænd mangler kønsdele – en ganske overbevisende måde at stoppe heterosex på!
Oppe på førstesalen kan du også se en stor fotoudstilling fra filmstjernen Elizabeth Taylors (1932 -2011) hjem – du ved hende, som var gift med den hårdtarbejdende og heftigt drikkende walisiske skuespiller Richard Burton.
Her er fotos af Oscars og juveler - bl.a. et smykke som Burton forærede sin kone, da hun fyldte 40. The Taj Mahal diamond.
Oprindeligt skænket af den indiske fyrste Shah Jahan til hans elskede hustru Mumtaz Mahal, der døde i barselssengen. I sorg over tabet af hende byggede fysten det nok så kendte mausoleum Taj Mahal.
Og selvfølgelig også Elizabeth selv fotograferet med vennen Michael Jackson.
En ganske pudsig kontrast til den nigerianske kælderkunst med dens på én gang genkendelige og så alligevel sært surrealistiske, småskræmmende univers.
Oppe i information igen får jeg at vide, at 31 gæster har besøgt museet i løbet af halvanden time. Måske ikke imponerende hvis vi nu på fredag sammenligner med, hvor mange der skal i Jomfru Ane Gade for at drikke fadbamser.
Men alligevel – Kunsten er på vej op i omdrejninger.