Genial idé - flot udført

KUNST: Vores værker

Nogle gange er idéen vigtigere end udførslen. Og jeg synes, at idéen bag "Vores værker" på Skagens Museum er genial.

Det er jo sådan, at udstillingen blot (undskyld udtrykket) er en fremvisning af værker fra museets samling. Men denne gang er det mennesker uden for museets vante cirkler, der har valgt værkerne.

Og "mennesker" dækker over såvel lægfolk som kendisser. Det er en fjerdeklasse fra den lokale skole, der har valgt et værk. Det er lokale sygeplejersker, håndværkere, fiskere, der har været i arkiverne. Det er byens kendisslagter. Men det er også Niels Hausgaard, Jesper Theilgaard, Malene Schwartz med flere. 

I alt har 63 valgt værker til udstillingen.

Det sjove er så, at ikke alle har valgt de store, monumentale, ikoniske og verdensberømte malerier. Nej folk har valgt efter personlig interesse.

Der er flere, der har valgt værker, der forestiller Lars Kruse. Og det har de gjort i indignation over den skammelige behandling, han fik. Lars Kruse var redningsmand i Skagen, og han frelste over 200 sømænds og fiskeres liv. Se det er jo en heltegerning, der vil noget. Derfor blev Kruse også indstillet til en kongelig medalje: Dannebrogsmændenes hæderstegn. Men da det kom til myndighedernes kendskab, at han som ung mand var blevet straffet for et par småforseelser, måtte han nøjes med at få den mindre fine medalje for druknedes redning.

Den uretfærdighed sidder stadig i mange skawboers erindring - og derfor hædres Kruse med to billeder på denne udstilling.

Alt det kan man læse af skiltene ved de enkelte værker.

Når jeg er på udstillinger, skimmer jeg ofte skiltene. Jeg gider ikke læse dem grundigt. Men på denne udstilling er skiltene pludselig meget mere interessante. For på skiltene begrunder de 63 udvælgere, hvorfor de har valgt netop det værk.

Da bliver det pludseligt interessant. Det vækker en nyfigenhed hos os tilskuere, så på vej rundt i udstillingslokalerne oplever man, at alle står og læser.

Men det er også sjove kriterier, folk har valgt. Malene Schwartz har for eksempel valgt Valdemar Irmingers "Den nye borgmester". Det er et fint værk i klare farver. Det fejler ikke noget. Men det er historien bag, der gør det interessant. Maleriet forestiller nemlig hendes bedsteforældre.

Eller tag blot meteorologen Jesper Theilgaard, som har valgt Einar Heins maleri fra 1889: "Cyklister i havstokken". Maleriet er så fjernt fra betegnelsen mesterværk, som noget kan komme. Men begrundelsen for, at det skal med, er vidunderlig. Theilgaard fortæller, at når han ser naturmalerier, så kigger han især på skyerne. Hvor naturtro de er malet? Og pludselig bliver denne lille bagatel af et maleri uhyrligt interessant, og som betragter går man i gang med at dissekere skyerne.

På samme måde har kunstneren Kirsten Justesen valgt Michael Anchers "Juledag 1900". Og det har hun gjort, fordi hun har nærstuderet den måde, dugen på bordet er rullet på. Kirsten Justesen har nemlig rullet mange duge som ung pige og som stor pige. Og hun bemærker en detalje i rulningen, som ikke er helt efter reglerne.

Det er i en nøddeskal forklaringen på, hvorfor idéen bag denne udstilling er så genial: Vi kommer til at gå i dybden med malerier, så vi end ikke ville værdige et blik, hvis det ikke var for udvælgelsen og den forklaring vi får.

Det er også sjovt at se, at forhenværende kulturminister Joy Mogensen har valgt Anna Anchers værk "Solbelyst væg", hvor man i forgrunden ser en udtværet person. Så kommer man til at tænke på: Gad vide om det er valgt, fordi det var sådan hun følte sig som kulturminister.

Udstillingen er kanp et års tid gammel, men blev ramt af corona og fik kun få dage i selskab med publikum. Det er derfor, den nu gentages. Og det er derfor kulturministeren er forhenværende.

Mange af værkerne er nu også valgt, fordi de er pragtfulde. Rie Klose har valgt Lauritz Tuxerns "Morgenkaffen skænkes". Jamen du godeste en søndagsagtig fred, der er på det billede. Tænk sig, at børn kan sidde så stille på en stol.

P.S. Krøyers "Ved kaminilden" er valgt af forfatteren Jens Christian Grøndahl. Det er sådan et værk, som bare skal med, for det fortæller så meget historie. Det forestiller Holger Drachmann. Han sidder med fez på hovedet og cigar i hånden. Han er omgivet af læsestof og malerier. Værket er et mesterværk. Her er der en stor fortælling både på skiltet ved maleriet samt i selve maleriet.

Samme fornemmelse får man, når man ser Michael Anchers maleri af Carl Locher. Det er valgt af Lindy Aldahl, der er kendt fra tv-serien "Rigtige mænd".

Pludselig ser man så Viggo Johansens værk "En syg mand. Interiør fra Skagen". Her kommer overraskelsen så på skiltet. Det er nemlig udvalgt af Michael Ancher med begrundelsen, at dette er et værk, der egner sig til museumsbrug. Ikke til at hænge privat. Dertil er det for uappetitlig med spytbakker på gulvet. Det er da sjovt, at museet også lader en af de gamle malere vælge værk. Også Anna Ancher har valgt et værk. Det er Hans Schmidts "Kone på vej hjem fra kirken".

Udstillingen har helt klart en overvægt af Krøyer, Tuxen samt herr og fru Ancher. Men der er også mange aldeles ukendte værker med.

"Vores værker" er en underholdende udstilling. Jeg ved godt, at det ikke er hver dag, man lige frem klistrer det prædikat på en udstilling. Men man føler sig godt tilpas med alle disse forklaringer, der stikker af i alle retninger. Det er også derfor, at udstillingen rent faktisk tager længere tid at se end de fleste. For vi skal lige have en forklaring med på vejen.

Så tak til museet for et få en rigtig god idé, som tillige bliver landet rigtigt flot.

Alle de omtalte malerier i teksten herover kan ses i billedgalleriet under faktaboksen.

Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?

I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til:

brev@kulturen.nu