11 kunstnere fra Nordkraft udstiller på Kunsthal Nord

KUNST: "Værk/sted"

En del af konceptet for Kunsthal Nord er, at udstillinger og værker skal passe til stedet - gerne være skabt præcist til dette udstillingssted.

Generelt føler man også med denne udstilling, at mange af værkerne er skabt til disse vægge (og lofter og gulve). Men det stritter en smule i mange retninger, og det er lidt træls.

Stritteriet skyldes, at der er mange udstillere med. Personligt føler jeg, at det havde klædt udstilling, hvis der havde været et samlende tema. De mange udstillere arbejder på mange måder. Til gengæld kan man konstatere, at der er noget for enhver smag.

Min absolutte favorit på denne udstilling er Karen Brøgger. Hold nu op hvor man leger. Hun leger med sine materialer, men hun leger også med os gæster. Når vi så er færdige med at smile eller grine, så er der stadig noget tilbage til eftertanken.

Hun har for eksempel et lille rullebord fyldt med benløse fugle. Og ja - de er benløse, for der er tale om udstoppede fugle. De er lagt i små bakker og ligner noget, man kan finde i kølemontren i ethvert supermarked. Men det er ikke kyllinger. Der er fjer på. Og ben. Og ginver. Det er nemlig en masse småfugle og nogle få lidt større. De er udstyret med prismærkater, og af mærkaterne kan man se, at de kommer fra "gourmet slagter".

Det er gennemført originalt. Det er gennemført sjovt. Og det er gennemført elegant, fordi det sætter tankerne i gang.

Karen Brøgger har yderligere et par værker med. Også her får humoren fuld skrue. Der er for eksempel en stander med gocards - som man ikke må røre ved. Og der er nogle fotostat-store fotografier af sushi. Men med legetøj mellem alle risene.

Går man videre ind i lokalerne, ser man en sort mand, Sandro Masai, i kridhvidt tøj på en videoskærm. Han vader rundt på et lærred med blå maling på filmen der. Det virker lidt underligt. Men når man så vender sig om, så ser man de færdige lærreder lige bag en. Gigantiske, monokrome, blå værker. Og så giver det pludselig god mening.

Rikke Ehlers Nielsen viser digitalt brodderi. Hendes værker forsvinder på de rå betonvægge i kunsthallen. De havde måske fungeret i en anden scenografi. Lige her drukner de. Helle Thorells værker hedder "Hævelser". Det er nogle paddehatte-agtige gevækster. Finurlige og mærkelige. Svære at definere. Men på en eller anden måde rammer de en fin dialog med kunsthallens brutale arkitektur.

Daniela Macial har lavet to lydværker. De skal opleves i sækkestole. Det varer 21 minutter i alt. Det kræver tålmodighed. Især fordi der ikke er udsigt til, at man får en forløsning - en finale. Jeg tvivler på, at der er mange, der kommer hele vejen igennem værkerne. Det samme gør sig gældende for Rikke Ehlers Nilssons videoinstallation. Her tager det 16 minutter at komme igennem det hele.

Så er der mere schwung over Sarah Dominiques værk "Are you naked again". Det består af genbrugstøj, der enten står på piedestaler eller hænger i tynde snore ned fra loftet.  Tøjet er bemalet i krasse farver. Tøjet drejer sig svagt rundt på deres bøjler. Det er utroligt flot, som det står der i salen. Det er originalt. Og igen: Et værk der virkelig klæder kunsthallens lokaler.

Sarah Hagins har lavet et protestbanner af masser af stykker af silkestof. Inden mit besøg i kunsthallen havde jeg set et billede af værker. Og det er vildt meget smukkere i virkeligheden. Det skal opleves. Ved siden af finder man fire næsten monokrome malerier af Svjetlana Dosen. Ganske elegant. Mette Boje Røgild har også fire malerier med. De hænger tæt sammen, og de er præget af en stilsikker og delikat farveholdning.

Endelig har Alexander Holm lavet en væg med en masse små værker, mange af dem i stil af graffiti. Også her kan man gå på opdagelse og finde finurlige oplevelser.

De 11 udstillende kunstnere har det til fælles, at de har atelier i Nordjyllands Kunstværksted, som i øvrigt også holder til i Nordkraft.

Se masser af billeder under faktaboksen