Eksperimenter frisk fra laboratoriet

KUNST: "Laboratorium"

"Laboratorium lyder titlen på udstillingen, og begrebet eksperiment dukker op i tankemylderet. For meget ligner eksperimenter. Nogle falder godt ud - langt de fleste faktisk. Andre ting virker lidt ufærdige. De ligner en god idé - som måske bare lige skal have lidt mere leg, eftertanke, håndværk og finish, før det fremstår fuldbårent.

Der er meget skulptur på udstillingen. Skulptur i ler, glas og meget, meget mere. Det første, der møder en en Lis Wuismans værker. Hendes værker findes placeret flere steder i udstillingen, mens de fleste andre kunstnere har deres værker placeret samlet.

Hendes første værk er et relief. Positiv og negativ - altså to værker, der ligner noget, man kan lukke sammen. Det ligner cement, gips eller noget andet, man kan lave afstøbning af. Men det er skind. Hun har også lavet en stribe værker - skulpturer - af flettet tang. Det er ganske interessant og ser svært ud. Det er også her i starten, vi ser Lise Seier Petersens nydelige keramiske skulpturer.

I mellemgangen

Herefter går man ind i mellemgangen, hvor der er fornemme papirarbejder af Anne Vilsbøll.

Hendes værker er altid interessante, for det er utroligt, hvad hun kan få ud af et stykke papir - men hun laver det naturligvis også selv.

Her i gangen er der også smukke porcelænsskulpturer af Heike Jacobsen (billedet over artiklen) Og der er en stribe udsmykkede petri-såskåle af Margit Buss.

Det er til priser, hvor alle kan følge med (375 kroner). Men det er også ganske små værker. Og så har hun et gigantisk og smukt maleri. Det er så i en helt anden prisklasse.

Lea Mi Engholm laver en stribe skulpturer, der hænger på væggene. De har lidt samme karakter som poppede majs - men det er det ikke..

Så er der Lars Waldemar, der med 65 værker af den største udstiller - i alt fald målt på volumen. Han har en stribe værker lavet af tæpperester. Det er et finurligt materiale, og det giver nogle finurlige værker. Et af dem er grønt og i en kæmpeudgave. Det ligner en udtørret græsplæne - der dog stadig har farven i behold. Det er også ganske interessant.

Lars Waldemar viser også en stribe mindre skulpturer lavet i forskellige materialer. Nogle af dem anbragt i glaskrukker. De virker ganske skitseagtige. De mangler måske også lidt kulør. Men de ligner forarbejdet til noget meget større.

Meike Schlemmer viser en gigantisk kjoleagtig skulptur. Også ganske interessant. Og så har hun nogle fine papirarbejder i glaskasser med på udstillingen.

På førstesalen

På førstesalen kan man se sorte skulpturer af Lars Abrahamsen, mens der også er en stribe værker af Tine Bay Lürhssen, der bringer tankerne i retning af arkitektur.

På førstesalen finder man tillige Anne Bjørn og hendes små såkaldte mindesbreve. Det er nogle meget diskrete værker, men giver man dem lige et ekstra øjekast, så ser man, at der er en lille fortælling i hver af dem.

Keun Woo Lee har en stribe værker, der ved første øjekast kan lige stærkt farvede pasta-skruer. Men det er keramik, der er sirligt stablet i små kasser.

Det er et særdeles underholdende udtryk.

Og endelig er der Karen Lise Krabbes værker, som er meget organiske, og som ligner noget, man kan se på en dykkertur.

Ja - det er ganske eksperimenterende. Mange af værkerne er også lidt krævende. Og det kan være svært at finde en rød tråd i udstillingen.

Udstillingen har tidligere været vist i Eckernförde i Tyskland, og den ligner et øjebliksbillede af, hvad der foregår i grænselandet mellem Danmark og Tyskland.

Og så er der lige en rest fra stedets sidste udstilling med det dansk/franske kunstnerpar Else Raasum og Jean Moreaux. I cafeen møder vi en stribe  malerier af Jean Moreaux med en bedstemor med slag i. Og selv om det ikke er en del af denne udstilling, så er værkerne herlige, og de er med til at give et eventuelt cafébesøg en ekstra oplevelse.

Se billeder af alle udstillende kunstnere under faktaboksen

Læs interview om udstillingen her