Skip to main content
Kort og godt

Potter og gratis film

Kom til Potter-koncert

The London Philharmonic & Symphonic Film Orchestra giver 29. november koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Musikken bliver en kavalkade af melodierne fra de otte spillefilm om den lille troldmandslærling med det store hjerte og det store mod. Der er også musik fra musicalen "Harry Potter and the cursed child".

Koncerten er en del af en omfattende turne rundt i Europa. Og der loves besøg på scenen af en af skuespillerne fra filmene. Hvem det er, kan ikke afsløres endnu. Men det er et medlem af Weasley-familien.

Den som dræber

Tv-serien "Den som dræber" før 28. marts premiere på endnu en sæson. Det sker på Viaplay. Det er igen Natalie Madueño, der spiller hovedrollen i serien, og denne gang akkompagneres hun af Helle Fagralid, Tobias Santelmann og Solbjørg Højfeldt. Og manus er igen skrevet af Ina Bruhn.

Flere film i sofaen derhjemme

Borgerne får nu mulighed for at streame endnu flere danske kort- og dokumentarfilm hjemme fra sofaen. I marts udgiver bibliotekernes streamingtjeneste Filmstriben nemlig knap 400 danske dokumentarer og korte fiktionsfilm, og nye film vil løbende komme til. Det, der kommer til, er blandt andet filmen "Hjerteland", der handler om mænd i Thy med thailandske koner (billedet allerøverst)

Initiativet skal også sikre, at alle kommende kort- og dokumentarfilm, som bliver produktionsstøttet af Filminstituttet, vil blive udgivet på Filmstriben.

Baggrunden for beslutningen om at flytte kort- og dokumentarfilm fra Filmcentralen til Filmstriben er blandt andet en vurdering af, at filmene kan opnå større gennemslagskraft.

Streaming på Filmstriben er gratis for brugeren, men biblioteket betaler en klikafgift  som deler pengene med rettighedshaverne.

De knap 400 dokumentarfilm og kortfilm, som nu kan ses på Filmstriben, har fået produktionsstøtte fra Filminstituttet. Der er knap 350 dokumentarfilm og 50 kortfilm. Størstedelen er produceret i perioden 2008 til 2020, suppleret af et mindre antal ældre film. For at få adgang til at se filmene skal man være registreret som bibliotekslåner med et låner-id og et password.

Gratis krea-kits i det nordjyske

I vinterferien deler Kunsten i Aalborg over 2000 poser med kreative materialer ud til børn.

Børn kan trænge til at komme væk fra skærmen og bruge sanser og fantasi. Ikke mindst i vinterferien. 

Krea-kits er en lille pose med materialer med en opgave, som tager udgangspunkt i samlingens kendte værker. Vinterferiens opgaver tager fat i Nina Saunders værk "Fox With Issues".

Du kan hente en kreativ kunstpose følgende steder:

Lørdag 20. februar, kl. 9 - Kunstens hovedindgang, Trekanten, Aalborg Ø.

Torsdag 25. februar kl. 9 - Kunstens hovedindgang, Salling Bageren, By Anjiden, Vodskov, Hos Pia, Hals, Retfærdigheden, Sæby, Kappelborg, Skagen, Keramoda, Lønstrup, Alabu Boligforening, Aalborg Ø.

Opgave m.v. finder du på kunsten.dk/kreakits.

Arkiv