Kunstneren Ingvar Cronhammar er død. Han blev 73 år.
Han var i særklasse en af de største på den danske kunstscene - altså indtil torsdag, da han døde af en blodprop.
Han var også en person, man ikke lige glemte.
Jeg mødte ham første gang på Nordjyllands Kunstmuseum i 1990 - eller var det året efter. Jeg var da helt grøn som kulturjournalist, og kendte måske ikke rigtigt retningen for mine kulturelle interesser. Mødet med ham var afgørende: Jeg ville skrive om billedkunst.
Cronhammar havde da en udstilling på Nordjyllands Kunstmuseum. Han viste mig rundt og præsenterede værkerne. Naturligvis med en smøg i hånden og temmelig mange bandeord i mundvigen. Han talte ikke mange sætninger uden bandeord.
Der kom bajere på bordet
Efter rundvisningen gik vi ned i caféen for at tale videre. Det var naturligvis ikke over en kop sur kaffe. Det brugte man ikke dengang. Der kom et par bajere på bordet.
Lige der viste han mig tegningerne til sin monumentale skulptur/installation Elia. Og jeg var solgt på stedet.
Der skulle gå temmelig mange år, før installationen blev en realitet. Men der i caféen berettede han om, hvordan skulpturen skulle være en tordenfanger, der nede i bunden havde en parabol, der ville sende lyn og torden tilbage til der, det kom fra. Der skulle udspys ild og hvad ved jeg.
Tak for opkaldet
Det var den mest absurde/finurlige tanke om et kunstværk, jeg nogen sinde havde hørt om. Og tillige et af de største.
Lige siden har jeg med stor interesse og kærlighed dækket billedkunst.
Så tak for opvækningen/opkaldet dengang.
Cronhammer vendte tilbage til Nordjyllands Kunstmuseum i 1998. Og denne gang gav det genlyd overalt i den danske kunstverden. Han havde fået lov at lave sin helt egen ophængning af museets værker. Han havde fået lov at dække hele museet med kunst. Alle rum!
Det tomme museum
Det gjorde han så: I Centralsalen var der en gigantisk maskine. Det var installationen "Ballroom". Alle flytbare skillevægge på museet var væk. Og i resten af museet hængte Cronhammer så i alt 24 værker.
Det gav et ramaskrig uden lige. Og gæsterne var rasende. De kom for at se et museum spækket med kunst. Men de skulle lede efter værkerne. Så få var der.
Men "Ballroom" var nu alligevel dominerende.
10 år efter vores første møde blev "Elia" en realitet. Og den blev opført ved Herning. Det tog en krig at skrabe de 23 millioner kroner sammen til værket. Men i dag er det en af de største attraktioner i Herningområdet. Den kan også ses fra motorvejen.
Og er man heldig, så kan man se den spy ild op mod himlen. Det sker sjældent, men det sker.
I alt er tre mennesker omkommet i værket. I marts mistede en håndværker livet, da han skulle rense den ene af skulpturens skorstene. Tidligere er en ung mand omkommet, fordi han absolut skulle klatre, hvor der ikke skulle klatres. Der har også været et selvmord fra Elia.
Disse dødsfald martrede Cronhammar en del. For det er/var jo slet ikke meningen, at værket skulle være farlig.
Farlig at se på: Jovist. Men ikke farlig at færdes på.
Solnedgangspladsen
Ingvar Cronhammars seneste nordjyske aftryk er Solnedgangspladsen i Gl Skagen, som blev indviet for små to år siden.
Ingvar Crohammar er, som navnet antyder, svensk af oprindelse. I 1960'erne kom han til Danmark, og selv har han beskrevet det som en flugt. Da den 18-årige flygtning kom til Danmark, blev han uddannet på kunstakademiet i Aarhus, hvor han også mødte sin kone Inger.
Siden sin uddannelse har han stille og roligt arbejdet sig op, og han endte med at være en af landets mest betydningsfulde og feterede billedhuggere. Han er repræsenteret på museer landet over, hans udsmykninger står over det ganske land, og hans aftryk på den danske kunstscene er ganske enkelt monumental.
Har fået alle priser
Ingvar Cronhammar fik naturligvis alle de priser, man kan drømme om. Han var på Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, han var ridder af Dannebrog og han kunne naturligvis også bære såvel Eckersberg Medaillen som Thorvaldsen Medaillen.
Selv om eder og forbandelser røg ud af munden på ham som gnister fra en vinkelsliber, så var han det allermest venlige menneske. Han var ydmyg og rar at være sammen med. Og på den måde var han diametralt modsat sine mange skulpturer, hvoraf flere er ganske skræmmende. Fordi de er så store og sorte. Fordi de laver mærkelige bevægelser og lyde.
Ingvar Cronhammar blev 73 år. Han efterlader hustru, tre børn og syv børnebørn.