- Det første billede jeg prøvede at væve, var faktisk vævet med klude på en rammevæv. Jeg havde lånt den af min venindes mor, som havde den liggende oppe på loftet. Da har jeg været 17-18 år.
Sådan fortæller gobelinvæveren Jenny Hansen om hendes første oplevelse med vævning. I dag er hun en af de førende indenfor feltet herhjemme.
Lørdag 2. april kan 15 af hendes gobeliner, som er lavet i perioden 2004-2022, opleves på Kunstetagerne i Hobro.
Udstillingen hedder ”Efterspil”. Den kommer efter Jenny Hansens sidste store udstilling i Hjørring i 2021, i forbindelse med at hun fyldte 70 år.
Til den kommende udstilling i Hobro har Jenny Hansen nye værker med, som er blevet skabt efter mange timer foran gobelinvæven.
En gobelin er et vævet billedtæppe, som er lavet på en lodret væv kaldet en gobelinvæv. Jenny Hansen har mange inspirationskilder til sine værker. Hun fotograferer for eksempel naturen omkring sig og arbejder ud fra dem. Inden vævningen kan gå i gang, laver Jenny Hansen et færdigt billede på en computer.
- En gobelin kan komme fra, at jeg arbejder med fotografier på computeren. Her kan jeg både ændre farver, former og jeg kan male oveni i.
Jenny Hansen kom først i gang med at bruger computere til vævningen, fordi hendes mand, Mogens Nielsen, arbejdede som gymnasielærer. Han blev bekendt med at bruge computere, og herefter gik de mange mulighed op for Jenny Hansen.
- Jeg kunne hurtigt se mulighederne i at bruge dem. Jeg var nok en af de første, som brugte det til vævning. Det var allerede sidst i 90’erne. Der var jo virkelig mange muligheder, man kunn
e skifte både farver og former.
Jenny Hansen forklarer, at værket ”Draperi” på billedet her, er lavet på baggrund af et fotografi.
Fotoet forestiller et gardin foran et vindue. Det er lagt oveni i et andet billedet af en væg med forskellige afskrab. Herefter har hun redigeret i billedet. (Billede af ”Draperi” 1,8 x 2,2 m)
- Når jeg har lavet billedet og er tilfreds med det, så skal jeg have farvet noget garn. Jeg farver alt garnet selv.
Jenny Hansen fortæller, at hun har et computerprogram, som ud fra billedet kan fortælle hende, hvor meget garn der skal bruges af hver farve.
- Man kan stå med 24.000 forskellige farver, men det kan jeg selvfølgelig ikke arbejde med. Så jeg nedskalerer det til for eksempel 100 farver.
Igennem sit arbejde har Jenny Hansen gemt overskydende garn, så det er også muligt, at hun kan finde noget på sit lager. Hvis ikke, så går hun i gang med farvningsprocessen.
- Herefter skal der laves en stregtegning i fuld størrelse, som jeg har siddende på væven.
Når stregtegningen er lavet og placeret, skal resten af væven sættes op. Der skal for eksempel hænges garnspoler op, og der skal spoles garn på gobelinpindene, som man bruger til selve vævningen.
- Så sætter man sig ned og væver. I måneder, eller næsten i et år, når det er et af de helt store.
Siger kunstneren. Hvor meget Jenny Hansen kan nå på en dag, varierer alt efter størrelsen på gobelinen, og mængden af detaljer den indeholder.
- Hvis det er et af de store i to meters bredde, så kan jeg måske lave to centimeter på en dag.
Jenny Hansen fortæller, at processen for det meste er afslappende for hende.
- Der er noget meditativ over det. Man sidder og hører noget i radioen i baggrunden, og arbejder bare stille og roligt.
Jenny Hansen arbejder ikke otte timer foran væven. Hun fortæller, at hun typisk bruger tre eller fire timer om dagen på sin kunst, som er en fast del af hendes tilstedeværelse.
- Det er blevet min livsform. Min mand maler, så det bliver en livsform, at man går på arbejde om morgenen, og laver noget andet om eftermiddagen.
For nyligt har Jenny Hansen, og hendes mand bygget et atelier i deres hjem. Mogens Nielsen maler, så hver morgen kan parret sammen gå på arbejde i atelieret.
- Vi taler ikke, mens vi arbejder, men vi kan da holde pauser sammen.
Siger Jenny Hansen og griner.
”Efterspil” kan opleves på kunstetagerne i Hobro fra 2. april til 30. juli.