Skip to main content
Liv og sjæl

Liv og sjæl med Charlotte Rørth

Charlotte Rørth besøger Kunstbygningen i Vrå!

Kunstbygningen i Vrå og FOF Vendsyssel inviterer til "Med liv og sjæl", som er en fortælling og en samtale om det sjælelige som berør os alle. 

Det foregår i morgen 29. oktober kl. 15-17 i Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen.

Charlotte Rørth, forfatter og foredragsholder., vil åbne vores samtalerum til det sjælelige. Leder af Kunstbygningen i Vrå, Egelundsamlingen Signe Højmark stiller undrende spørgsmål til Charlotte Rørth, om kunstens sjælelige rørelser og om nødvendigheden af at lade sig røre.

Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingens udstilling ”Mennesket, krop og portræt” danner ramme om Charlotte Rørths foredrag. Her møder publikum kunstværker, der peger ind i det spirituelle, og på, hvordan kunst og tro kan have noget til fælles.

Et rum, hvor det er muligt at at tale om spirituelle oplevelser. Oplevelser, der rører og vækker nysgerrighed med plads til den samtale og refleksion, som vi måske overser til hverdag.

Charlotte Rørth har de senere år haft betydning for mange mennesker med sin åbne og undrende tilgang til det spirituelle, og ofte tabuiserede rum omkring tro.

Hun debuterede i 2015 som forfatter til bogen ”Jeg mødte Jesus” hvor hendes personlige fortælling om mødet med tro er omdrejningspunktet.

For troende, såvel som ikke-troende er hun til stor inspiration med sin åbenhed omkring spirituelle og sjælelige oplevelser, og sin udforskning af tabuiseringen omkring disse emner i dagens Danmark.

Signe Højmark er både praktiker og teoretiker indenfor kunsten, og er med sin kuratoriske baggrund især interesseret i, hvordan kunsten skaber relevans for publikum, og hvordan kunstens sprog indvirker på vores sind og krop.

Informationer

  • 29. oktober kl. 15-17
  • Kunstbygningen i Vrå
  • Charlotte Rørth besøger Kunstbygningen i Vrå
Arkiv