Ingen vedligeholdelse og visioner

Aalborg har masser af bykunst, men generelt bliver den behandlet stedmoderligt. Det er som om man ikke rigtigt ved, hvorfor den er der, og hvad man skal gøre ved den.

Kunsten gemmes væk, er placeret tilfældigt, ofte helt forkert, den vedligeholdes ikke, og den ignoreres i fortællingen om byen, hvor man hellere fremhæver store byggerier og begivenheder. Der mangler visioner på området.

Der mangler først og fremmest stillingtagen til, hvad man vil have af kunst, både den eksisterende og den fremtidige. Eksemplet med den såkaldte skulpturpark ved kirkegården siger det hele.

Jeg har ikke kunnet finde en egentlig politik på området, blot nogle vink i byens arkitekturplaner. Netop samspillet med arkitektur betyder meget, og der bygges jo meget i Aalborg.

KMD’s miniskulptur ved firmaets megabyggeri og de indtørrede vandkunste er eksempler på manglende omtanke.

Søjleskulpturen på Vesterbro fra 30’erne og de nye skulpturer på Stjernepladsen er eksempler på det modsatte.

Kunsten misligholdes

Bykunsten misligholdes generelt. Det sker dels i dagligdagen, hvor den ikke vedligeholdes, dels når den fjernes fra bybilledet og køres til opbevaring af grunde, man sjældent forstår.

Snesevis af kommunale servicemedarbejdere kører dagligt rundt for at vande blomster, fjerne skrald, feje og spule, men jeg ser yderst sjældent, at de tager sig af kunstværkerne rundt om.

Ødelagte værker bliver ikke repareret, måske fordi man mangler penge. Men slitage og hærværk er vilkår man må tåle og budgettere med. Der findes byer i Europa, hvor man behandler kunsten med stor pietetsfølelse og stolthed. Men ikke Aalborg.

Byen praler berettiget af Musikhuset, Kunstmuseet og Utzoncentret, men ikke ret meget af de flotte bygningers indhold. Det er jo usynligt for de fleste.

Man er også stolte af store events, men helst i sportsgenren eller når det gælder mængde, f.eks. karnevallet. Hvis man ikke plejer den mere sublime kunst forsvinder den eller dukker aldrig op – det samme med publikum.

På Aalborg Station bydes der velkommen til ”Aalborg – kongres- og kulturby”. Vel, der er mange kongresser og meget kultur, men ikke ret megen genuin kunst. Det er simpelthen ikke en del af byens DNA.

Byen mangler visioner

Det viser manglen på visioner også. For nogle år siden præsenterede handelsmanden Martin Nielsen nogle store visioner om kunst og teater i de nedlagte spritfabrikker, herunder en spektakulær – og naturligvis dyr - skulptur.

Kommunen fandt nogle millioner, men det gik alligevel kludder i det hele, og indtil videre er der kun bygget højhuse med boliger derude. Et eller andet kommer der nok, men man mærker ikke for alvor byens opbakning.

Musikeren Viggo Steincke og andre præsenterede i 1995 et herligt kunstværk, der skulle placeres ude i fjorden – ”Havnefruen” kaldtes det. De baksede med projektet i flere år, men det blev ikke til noget pga. manglende opbakning fra byen.

På et tidspunkt blev ”Havnefruen” nævnt som del af en anden vision, kaldet ”Welcome Art” med rumkunst i lufthavnen, på banegårdspladsen og ved havnen.

De tre ophavsfolk lavede et grundigt forarbejde, men fik ikke engang svar fra det kommunale system på deres anmodning om et møde. ”Byen”, dvs. de folkevalgte politikere og de embedsmænd, de har ansat, virker simpelthen ikke interesseret i kunst.

Det vidner bykunsten og dens tilstand tydeligt om. Den er ikke mere end to stjerner værd.

Foto: Evanthore Vestergaard