I denne uge står der sex på skoleskemaet. Foreningen Sex og samfund sætter fokus på seksualliv og seksualoplysning, og her på kulturen følger vi trop. Det er nemlig et spændende emne, også rent sprogligt, og som det så ofte går med kære børn, så rager de mange navne til sig.
Det startede med Adam og Eva. Der står nemlig i bogen, at Adam ”kendte” Eva, og hun fødte ham deres børn. Udsagnsordet at ”kende” står altså i den hebraiske ordbog med flere betydninger, hvoraf den ene betegner det at have sex.
Men hvorfor kalder vi det ”sex”? Ordet er egentlig latin, men vi har det fra engelsk, hvor det både betyder ”sex” lig med seksuel adfærd, som det gør hos os, og ”køn" i biologisk forstand.
Vi finder kønnet i kønslivet, kønssygdomme eller kønsroller. Men allerede der er vi gået for langt, for taler man om ”kønsrolle”’, hedder det ikke længere sex på engelsk, det hedder gender, som er køn i social forstand.
Sex er natur, gender er kultur, ja gid det var så enkelt. Men ve den debattør, der går ...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.