At gøre som dyrene

Dyrene er en endeløs inspiration. Mennesket som art har i hele sin historie været afhængig af de andre, og det slår ikke mindst igennem i sproget. I en tidligere klumme så vi på, hvordan vi laver ord ud fra de lyde, som dyrene frembringer. Grynt, hvin og prust. Vi taler med billeder og metaforer, der udgår fra både de vilde dyr og dem, vi har tæmmet og nu har som husdyr eller kæledyr. Folk ’raser’, siger man, de ’slår sig i tøjret’, eller de er ikke til at ’styre på 5 tønder land’. Alt sammen noget, der stammer fra vores erfaring med husdyr, selv om vi ikke tænker sådan på det. Enkelte gange er en dyreart simpelthen blevet til et udsagnsord. Det sker ikke tit, men det sker, og nu kommer nogle af tilfældene. Man kan ’abe efter’. En efteraber er en, der kopierer en andens adfærd og måske især en andens mimik og ansigtsudtryk. Det er faktisk let at se for sig, at aber spejler sig i hinanden, og de er jo da også som primater meget nært beslægtet med os. Deres ansigter kan ligesom vores ind...