Vorn

En kær kollega spurgte en gang, hvad det mon er at være humsk? Ordet findes ikke, men man tror jo alligevel, man kender det. Dets modsætning er uhumsk, og det ved alle, hvad er. Det er den slags, Fødevarekontrollen skal tage sig af. Men selv om u-humsk giver mening og betyder noget ulækkert, kan vi ikke bruge ordet uden det u-, der står foran. Det kan vi jo ellers ved alle andre sammensætninger, hvor forstavelsen u- benægter det efterfølgende ord. Utæt, utro, ublu, utilstedelig, ulykke, unaturlig, og fortsæt selv listen. Kollegaen havde fundet et par andre eksempler, hvor det modsatte heller ikke kan bruges. Det var vist udtrykket ’uvan’ om en tyr (ingen ved, hvad en ’van’ tyr er) og udtrykket ’utyske’ (for hvad er en ’tyske’?). Men det, vi her skal snakke om, er det måske allerbedste eksempel, nemlig ’uvorn’. For, som kollegaen sagde: ”Kan man rose sine unger for at være ’vorne’?” Nej vel, det kan man ikke. Vorne unger er lige så sjældne, som uvorne unger er almindelige. Ordet ’vorn’ ...