Ugens ord er uden tvivl ’øremærkning’.
Flere dage er gået med at diskutere fædres ret til barsel. Hvor mange uger vil samfundet tillade nybagte forældre betalt orlov fra hamsterhjulet? Må forældrene selv vælge, hvem af dem der kan blive hjemme?
Blev arbejdsmarkedets parter kun enige, fordi EU ellers tvinger os med på en fælles, europæisk ordning? Disse emner kunne godt forvandle sig til en lang soap opera à la ’Følg med i næste uges udgave af barsel til mænd’.
For er det i virkeligheden en indskrænkning af friheden, hvis samfundet øremærker nogle uger af barselsorloven…? Og her stopper vi så lydbåndet, fordi der pludselig opstår et spørgsmål af sproglig art: Bliver barslen ’øremærket mænd’ eller ’øremærket til mænd’? Kan man sige begge dele?
De elektroniske medier har flest af den første version. De taler om de 11 uger, som er øremærket mænd. Man hører om den ret til at gå hjemme, som nu vil blive ’øremærket fædrene’. Klummeskribenten har lagt mærke til denne sprogbrug, fordi han af sig selv altid ville sætte et ’til’ ind.
Men hvad siger de fleste egentlig?
Et hurtigt opslag på sitet www.korpus.dk viser, at de fleste skriftlige udgaver af udtrykket forekommer i udgaven med ’til’.
Man øremærker især penge, og så er det ’til’ bestemte formål. I klummeskriverens verden består en budgetkonto netop i at sætte penge af ’til’ en bestemt udgiftspost.
Det samme er tilfældet i samfundsøkonomien, særlig statens finanser, hvor man taler om at øremærke ’til’ bestemte formål.
Måske er det den udbredte måde at sige det på, fordi selve udtrykket jo er en metafor.
Det er et billede, hentet fra dyreholdet og først kendt i landbrugets omgang med kvæg, får, geder og efterhånden også vildt. Som sådan er der i begyndelsen en yderst konkret betydning af øremærket, for det er en genstand af metal eller plastik, som sættes fast i dyrets øre, så man kan se, hvilket dyr der er tale om.
Man kan tænke sig mange forskellige behov, et sådant mærke kan tjene.
Nummerering af dyrene, så man ved, hvem og hvor mange de er, er en forudsætning for tilsyn og opfølgende behandling af f.eks. sygdomme, men det samme mærke kan også bruges til optimering af udbyttet.
Der kan laves statistik over mælkeydelser, stamtræer og tilbøjelighed til bestemte lidelser, og øremærket er dermed at ligne med et pas eller næsten et CPR-nummer i den menneskelige verden.
Genstanden og begrebet opstod i det moderne landbrug med de store besætninger, og fra denne konkrete betydning er billedet blevet ført over i det økonomiske felt. Man kan dokumentere, at det sproglige billede af øremærkning af midler gjorde sit indtog i sproget i 1960’erne.
I den konkrete verden er udsagnsordet let at håndtere. Landmanden øremærker dyret, dyret bliver øremærket.
Men i den økonomiske sammenhæng skal ordet bestemmes yderligere. Vi kan beslutte at øremærke 11 uger, ja, men hvilke og hvorfor? De 11 uger skal jo ikke tælles eller sendes til dyrlæge. Så den overførte betydning af øremærkningen kræver en modtager, en ugerne skal gå til, ligesom pengene går til en bestemt modtager, hvis man øremærker dem.
Lyder det på dansk rimeligt at sige: ”Arbejdsmarkedets parter øremærker fædrene 11 ugers barselsorlov”? Her vil de fleste nok foretrække et ’til’ puttet ind, så man lettere forstår sammenhængen: ”Arbejdsmarkedets parter øremærker 11 ugers barselsorlov til fædrene.”
Men så er det underligt, at man i den passive version af sætningen kan sige, at ”11 ugers barsel er øremærket fædrene” frem for ”er øremærket til fædrene”.
Man kunne få den tanke, at der sker en afsmitning fra udsagnsordet at ’målrette’, der nogle gange betyder cirka det samme. Også ved det ord er sprogbrugerne holdt op med at bruge ’til’; man siger blot, at et tiltag er målrettet nogen, man siger ikke målrettet til nogen.
Med en opvækst på landet i den periode, hvor besætningernes størrelse begyndte at kræve mærkning, er det måske ikke mærkeligt at foretrække det fulde billede, så man ikke fristes til at tro, at de stakkels fædre fremover skal gå med mærkater i ørerne.
Det er også vigtigt at forstå, at barsel er en gave. Det er noget, man modtager, og modtageren udpeges for det meste med et ’til’.