Bolden ruller, og der er gang i den store tilskuersport. Efter sidste års aflysning kører Euro 2020 over skærmen, og alle vi mandagstrænere får brug for alle de argumenter, der viser, at vi alligevel havde ret i et eller andet.
Fodbold er den sport, der har flest aktive udøvere i Danmark og for så vidt i hele verden, og ser man på mediedækningen, gælder det samme.
Hvorfor det lige blev fodbold, der blev så populært, er svært at forklare. Spillet er opfundet i 1860-erne, og i starten var der ingen definerede regler. Det kom der undervejs, men reglerne justeres stadig en gang i mellem.
I starten blev spillet udbredt gennem skolerne, fordi man regnede det for dannende. Man kunne øve sig i selvbeherskelse, i samarbejde og i den ædle kappestrid.
I nogle lande importerede man simpelthen fodbold sammen med industrialiseringens øvrige kendetegn: jernbaner, fagforeninger og begrebet week-end. Når arbejderne sluttede deres arbejdsuge omkring kl. 16 på lørdage, blev der spillet bold, akkurat som sportslørdag senere transmitterede det på det tidspunkt.
Karakteristisk nok er den professionelle udgave af spillet indført i England så tidligt som 1885 og udbredt derfra. Danmark var som bekendt et af de allerseneste lande til at indføre betalt bold (1978).
Mange af klubbernes navne er hentet mærkværdige steder. Prisen tager nok min søns klub på Provstejorden i Aalborg. Den klub blev stiftet i 1912 og hentede sit navn fra Københavns Zoo, hvor man kort tid forinden havde modtaget en royal gave.
Den thailandske konge havde foræret den danske ditto et par elefanter, og den store han bar navnet Chang. Den var lidt af en sensation i datidens medier. Sandsynligvis har klubstifterne taget den stærke hanelefant som symbol på styrke, og klubben har lige siden heddet Aalborg Chang.
Andre klubber lå der en ide bag, som f.eks. de mange KFUM-klubber i hele landet. Nogle hentede inspiration i den nordiske mytologi og kom så til at hedde fx Freja (Aalborg, Randers og flere steder), Skjold eller den slags. Andre igen tog bare årstallet, som fx B 93 på Østerbro, B 1901 i Nykøbing Falster, B 1903 på Lyngbyvej, B 1909 & B 1913 i Odense og B52.
En særlig gruppe navne hentyder til arbejderbevægelsen, og så hedder klubben måske Frem (i Valby, men også andre steder) eller Fremad (mest kendt er Amager). I andre lande kan man møde solidaritetsnavne som Eintracht (= samdrægtighed), det gælder f.eks. i den tyske klub Eintracht Frankfurt og flere andre eller Eendragt i Holland.
Vi har Union i Berlin og Internazionale i Milan. Godt nok kalder vi den bare i kort form Inter, og den er lige så kommercialiseret som alle de andre, men oprindelig var det arbejdernes klub med navn efter den internationale arbejderbevægelse.
Arvefjenden var og er så naturligt nok de besiddendes klub AC Milan.
En særlig afart af denne navngivning blev udbredt i det kommunistiske Østeuropa, hvor klubberne ofte var en del af de væbnede styrker eller udsprang af en stor arbejdsplads. Så har vi Røde Stjerne i Beograd og en hel masse klubber med Dynamo, f.eks. både i Kiev, Moskva, Zagreb, Berlin og Dresden.
Der er også Lokomotive i både Moskva og Leipzig. Men man behøver ikke være kommunist for at lade en klub få navn efter en arbejdsplads. Arsenal i London udspringer af en våbenfabrik, og det ses både i deres logo og i tilnavnet The Gunners.
Rivalisering og lokalopgør har været reglen i byer med flere klubber. Man kan pege på traditionen i Odense, men der er flest i England. Liverpool vs. Everton, Birmingham vs. Aston Villa eller i Manchester: United vs. City.
I Madrid har denne rivalisering i udgangspunktet også været klassebestemt. Den kongelige klub organiserede i gamle dage overklassen, så Real Madrid bærer sin manglende neutralitet helt fremme i navnet. El rey er kongen, og hans navn pryder også klubberne Real Betis og Real Sociedad. Underklassen i Madrid følte og føler sig mere hjemme i Atlético.
Med det navn ender vi hos den allerstørste inspirationskilde til navngivning i fodboldverdenen. Fodbolden slog nemlig igennem på samme tid som den olympiske bevægelse, som en del af den strømning, man betegner vitalismen.
I vitalismen (ca. 1890-1940) sker der en opnormering af naturen. Livet (vita på latin) er andet og mere end det materielle, og vitalismen lægger stor vægt på naturen og det naturlige.
Det er i vores sammenhæng særligt kroppen og dens sundhed.
Idræt i mangfoldige former, naturdyrkelse, solbadning. Morgengymnastik, sunde vaner, frisk luft og kolde afvaskninger.
Den nøgne krop og dens behov blev fortolket som det centrale i et menneskeliv, hvorimod det materielle, bylivet, fabriksrøgen og alle normerne blev set som en spændetrøje med hæmmende og måske endda forkrøblende virkninger.
Digtere og billedkunstnere benyttede sig meget af disse tanker, man kan bare læse Johannes Jørgensens digt ”Nu lyser løv i lunde” eller se på Willumsens malerier for at få billeder frem af, hvad vitalismen går ud på. I fodboldverdenen ser vi resultatet i den tidstypiske brug af navne fra den græsk-romerske oldtid.
For det første genskabte man de Olympiske Lege fra 1896 og frem. ”Olympiske”, fordi de i oldtiden blev afholdt på stedet Olympia på Peloponnes.
I perioden fra 776 før vor tidsregning til omkring 495 efter vor tidsregning blev der hver fjerde år afholdt fællesgræske konkurrencer i forskellige idrætsgrene til ære for Zeus og Hera. Den idé tog man til sig i Europa igen i 1890-erne, blot med flere og nye discipliner og uden deciderede ofringer til hedenske guder.
På fodboldfronten betød det blandt andet, at fodbold har været på det olympiske program fra 1900 og frem, og så er der altså også klubber med lignende navne. Man kan finde Olympiakos i både Piræus og Nicosia, men også i Frankrig har man både en Olympique i Lyon og i Marseille.
Navnet Atletico fra før kommer fra det græske ord for sportskonkurrencer, og de lege, man afholdt i Athen, hed de panathenæiske. Deraf klubnavnet Panathinaikos.
I nogle lande har bynavnet Sparta stået for kropskulturen, deraf Sparta/Spartak som klubnavn i både Prag, Moskva, Rotterdam og andre steder. I de kommunistiske lande var der den sidegevinst, at Spartacus var et positivt navn, fordi det var navnet på den slave, der havde forsøgt sig med et oprør i Romerriget.
Her i landet kan man finde klubben Hero (græsk = en helt) i Gladsaxe. I Holland har man den kendte klub Ajax, hvilket er den latinske udgave af den græske helt Ajas fra de homeriske digte.
Elkjærs gamle klub i Verona hedder til fornavn Hellas, grækernes navn for deres eget land, og så er der jo Juventus. Når man i Italien skal drille den store FIAT-ejede klub i Torino, bruger man udtrykket ”den gamle dame”. Juventus er nemlig latin og betyder ”ungdom”, og klubben blev startet i 1897. Noget lignende gælder (blot på et andet sprog) Young Boys i Schweitz, der sjovt nok er fra året efter.
I det hele taget har man i vitalismens periode trukket en del på den antikke tradition, så meget at det latinske navn for Prøjsen stadig bruges. Prøjsen hedder nemlig Borussia, og det navn indgår i de kendte klubber Mönchengladbach og Dortmund.
Men mon ikke det alligevel er Chang, der har det mærkeligste navn af dem alle sammen?