Forkortelser er smarte. I stedet for at skrive for eksempel kan man nøjes med ’fx’, dvs. f.eks. Ingen siger længere ’personlig computer’, for det hedder en PC.
Den bruger vi til at tage DR på, eller vi ser måske gammeldags TV, og er vi heldige, kan vi se både EM og OL til sommer, osv osv.
Nogle af forkortelserne hører til underafdelingen ’akronymer’. Ordet ’akronym’ er græsk og betegner et ’højt navn’, hvilket indebærer, at forkortelsen er lavet ud fra begyndelsesbogstaverne i det, der forkortes.
Det gælder næsten alle eksemplerne i første afsnit. Sådan bliver masser af firmaer forkortet, så vi taler om DSB (Danske Statsbaner), DFDS (Det Forenede Dampskibsselskab) eller ØK (Østasiatisk Kompagni).
Nogle af dem er blevet så etablerede, at vi helt har glemt, at de stod for noget mere. Vi ved godt, at DR står for Danmarks Radio, men hvem husker, at TV står for TeleVision, dvs. fjern (græsk) + syn (latin) = fjernsyn?
Derfor er nogle gange sjovt at gå bagom en betegnelse for at finde oprindelsen.
Man taler om en ’ufo’, og ordet kan bøjes i flertal og alt muligt. I grunden er der tale om et akronym, der understreger det uforståelige ved fænomenet.
Et ’uidentificeret, flyvende objekt’ er, hvad det er, og forkortelsen har de to gode egenskaber, at den gælder både engelsk og dansk, og at den kan udtales som et ord i sig selv.
Sådan er det langtfra altid, f.eks dur en ’ngo’ ikke på dansk. En Non-Governmental Organisation ville vel hedde en ’ikke-regeringskontrolleret organisation’, men det falder ikke så mundret som en ’ngo’.
Det samme kan man på sin vis sige om forkortelsen WC. Det står for water closet, altså egentlig et ’vand-skab’.
Men som eksemplet med ufo viser, er de fedeste akronymer dem, der kan udtales, og det er også dem, der har størst sandsynlighed for at slippe de enkelte bogstavers lyd og blive til et samlet lydbillede.
Vi siger USA som tre særskilte lyde, men ingen ville udtale NATO som fire enkeltlyde [en-a-te-o], vi siger naturligvis [nato] og skal lige tænke os om en enkelt gang for at huske, at det betyder North Atlantic Treaty Organisation.
Spørger man franskmænd og spaniere, taler de om det samme med en anderledes forkortelse; hos dem er det OTAN (Organisation du Traité de l’Atlantique Nord eller Organización del Tratado del Atlántico Norte).
FN (Forenede Nationer) hedder UN (United Nations) på engelsk, AIDS (Acquired Immunodeficiency Syndrome) SIDA på fransk og spansk, og spanierne forkorter også USA anderledes, som EE.UU., dvs. Estados Unidos.
Bilindustrien har flere eksempler på akronymer. Svenskerne har en fabrik ved navn SAAB, dvs. Svenska Aeroplan Aktie Bolag, og så forstår man bedre, at de også laver fly.
Italienernes store mærke hedder FIAT, Fabbrica Italiana Automobili Torino (den italienske bilfabrik i Torino), og deres spanske aflægger SEAT dækkede fra starten over Sociedad Española de Automoviles de Turismo (det spanske selskab for tur-biler).
Et af de store olieselskaber i starten af den fossile tidsalder hed Standard Oil og fik naturligt nok forkortelsen S.O. Udtalt hurtigt blev det til ’Esso’, som de efterfølgende kaldte sig.
Herhjemme har vi ’Lego’. Det er en hjemmelavet forkortelse for ’leg godt’, hvor man bare har taget to bogstaver fra hvert ord. På den måde ligner det brandet ’Adidas’, der er kort for stifteren Adi Dassler.
COBRA-malerne følger samme princip, eftersom det var en sammenslutning af kunstnere fra COpenhagen, BRruxelles og Amsterdam = COBRA.
Men tilbage til de uerkendte akronymer. Vi bruger PIN-koder hele tiden, hvorfor? PIN står for Personal Identification Number og ville umiddelbart kunne forstås også i dansk oversættelse.
Man taler om laser-lys, men skal grave lidt for at finde forklaringen: Light Amplification by the Stimulated Emission of Radiation (lysforstærkning ved fremkaldt strålingsudslip), og selv radar er et akronym, nemlig RAdio Detection and Ranging (radioregistrering og rækkevidde).
Musikindustrien præsenterer den ene rapper efter den anden. Ordet RAP er dannet af ordene rhytm and poetry (rytme og poesi). Bandet REM har taget navn fra den særlige fase i søvnen, hvor man drømmer, Rapid Eye Movement (hurtige øjenbevægelser), og i computerverdenen oversvømmes vi næsten af akronymer.
En ’pdf’ står for Portable Document Format (bærbart dokumentformat), computeren har både ram (Random Access Memory om arbejdshukommelsen) og rom (Read Only Memory om lageret).
Vi sender mails med Cc til nogen. Det vidner om gamle dages kontorrutiner, når man får at vide, at ’Cc’ står for carbon copy (gennemslag, nemlig med kalkerpapir). På samme måde kan man sende mailen ’Bcc’, dvs med blind carbon copy, så den enkelte modtager ikke ved, hvem der også får beskeden.
Begrebet en URL hører til samme familie. Bogstaverne dækker over uniform resource locator (ensartet ressourcevejviser, sådan ca.).
I forskellige former for fagsprog eksploderer brugen af akronymer, så hver enkelt branche har sin samling.
Efter nettets verdensomspændende succes er nogle af dem blevet internationale.
Så taler man om asap (= as soon as possible), hvis det skal gå stærkt, afk (= away from keyboard), hvis man lige er væk fra sin computer, lol (= laughing out loud), hvis noget er sjovt , rofl (= rolling on floor laughing), hvis noget er rigtig sjovt eller PAW (= parents are watching), hvis de unge ikke kan kommunikere frit på grund af forældreopsyn. Og der er mange andre.
Vi slutter af med en helt lokal opfindelse. I de fleste af Danmarks kommuner hedder pasningsordningen efter skoletid SFO’en. Det står for Skole-Fritids-Ordningen, selv om det er vanskeligt at udtale.
Aalborg Kommune lavede sin egen betegnelse og kaldte det ’Det Udvidede Samarbejde’ med forkortelsen DUS, så i Aalborg går børn i Dussen, hvilket forældre i andre kommuner ikke aner, hvad er.
Forkortelser er smarte, men de er det kun for dem, der kender dem.