Skt. Hans

Sankt Hans er midsommer. Midsommersange, sankthansbål, lyse nætter og lokkende sommerferie. I vores tempererede klima med de store forskelle mellem årstiderne bliver den længste dag gerne fejret, og i går var ingen undtagelse. Vi brændte bål og blev længe oppe og ude. Natten er svanger med velduft fin, som digteren sagde. I gamle dage brugte man dagen til varseltagning. På Sankt Hans stak man afplukkede stængler af sankthansurten op på hylderne i køkkenet eller op under loftsbjælkerne for at se, om de skød. Gjorde de det, var det et godt tegn, tegn på frugtbarhed, lykke og et langt liv, men visnede de, varslede det død. Man kan læse Oehlenschlägers gendigtning af skikken i sangen ”I skyggen vi vanke … Sankthansurt vi sanke…”. Bålet er lige så tvetydigt. Det er lys og varme, solefterligning. Men det er også muligt at skade med ild, sådan som man i gamle dage brændte mennesker, særligt hekse. De fleste læsere har sikkert oplevet traditionen med at sætte en dukke af en slags op i bålet og...