Hvor der er liv, er der spænding. Hvis ikke der er modsætninger, bliver billedet fladt og energien siver ud. Det er selvfølgelig værst, hvis det sker i virkeligheden, men det er sandelig også slemt, hvis det sker i tekster.
Hvem har ikke lagt en bog fra sig, fordi den kedede en? Helt åbenbart ikke spænding nok, ingen strømførende lag at tune in på.
Men det kunne selvfølgelig være værre: Man kan være alene i sommerhuset i regnvejr uden andre bøger end den kedelige. At tænke sig så at slæbe sig igennem sådan en langgaber!
Nu er der jo mange grunde til at læse tekster, og de spænder fra det reneste tidsfordriv over gedigen underholdning, åndeløs spænding og sindsudvidende poesi til fornuftige fakta, vigtige nyheder eller decideret praktiske brugsanvisninger.
Men taler vi om skønlitteratur, betyder sproget noget for de fleste læsere, i al fald denne. Hvis forfatteren har gjort sig umage med sit sprog, vil nydelsen af de velvalgte formuleringer forøges. Der kan en forfatter bruge mange forskellige tricks, og vi vil her zoome ind på et enkelt af dem.
Det er en stilfigur, der tænkes på, en sammensætning af to ting, der ellers opleves som forskellige eller direkte modsatte. Lad os f.eks. tage overskriften. Hvad mener vi egentlig, når vi taler om en original kopi?
Ikke helt let at forstå. Originaler er dem, der ikke er kopier, og det kendetegnende for kopier er netop det faktum, at de ikke er originale. Men udtrykket bruges, blandt andet af kopimaskiner.
Begynder man først at lede, viser der sig selvmodsigelser mange steder i sproget, også steder, hvor vi slet ikke venter os knaster af nogen art. Det er nemmest at få øje på i de forstærkere, som hver eneste generation benytter sig af.
Kan man være ’vanvittig’ intelligent? Ja, ordet ’vanvittig’ står jo nærmest for det modsatte af intelligens, men trods det fungerer udtrykket fint i sammenhæng, fordi det vanvittige ikke forstås bogstaveligt, men netop skal forstærke det intelligente.
Sådan kan man i vore dage sige, at noget er ’mega lille’ (mega betyder stor), at noget er ’sygt overskudsagtigt’, eller det er ’pænt grimt’.
Eller hvad med den lidt forældede forstærker ’død-’?
Hvis nogen bliver kaldt ’dødlækker’, skal den talende så anmeldes for nekrofili?
Man mindes Andy Warhol, der om sig selv sagde, at han var ’dybt overfladisk’. Eller Møllehave, der i forlængelse af det udsagn udtalte om de moderne danskere, at ’deres overfladiskhed ikke stak så dybt’.
Sådan et træk ved sproget er der et fagudtryk for. Figuren hedder et ’oxymoron’ (flertal: oxymora), og det rummer sin egen forklaring i sig selv. På græsk betyder ’oxy’ nemlig ’skarp’ og ’moron’ ’sløv’. Så et oxymoron er en ’skarp-sløv’, selv om de to ting næppe kan forenes i en og samme genstand.
Nogle af disse oxymora er så gamle og brugte, at man slet ikke opdager modsigelsen. I gamle dage (og i Dansk Folkeparti) kunne man bruge skældsordet ’tøsedreng’. Vi ved, hvad det er, men det er jo et oxymoron, så sandt som en tøs er hunkøn og en dreng hankøn.
For tiden er det sommerferie, men for ikke så lang tid siden svedte skole- og gymnasieelever før deres eksaminer. De havde ’læseferie’, siger vi godt nok, og det har vi sagt længe, men det er jo en selvmodsigelse. Læser de, er det ikke ferie, og holder de ferie, læser de ikke målrettet.
Og det skyldes ikke kun deres ’unge alder’, at de ikke ser modsigelsen, det er blevet en vane – en kliche. ’Ung alder’ dur jo strengt taget heller ikke, de er også modsætninger.
Men vi lægger ikke mærke til det, fordi det er så udbredt at sige. Eller hvad med ’tilfældig orden’? Orden og tilfældighed er alternativer, der ikke kan være der på samme tid.
Dronningen smed i 80’erne udtrykket ’dumsmart’ ind i en nytårstale. Dum OG smart, hvordan det? Ja, her ser vi, at et oxymoron rummer en merværdi. Kombinationen af ’dum’ og ’smart’ giver et tredje indhold, hverken blot dum eller kun smart, men dum i egen indbildte smartness.
Så et oxymoron er ikke bare en modsigelse. ’En rund firkant’ giver f.eks. ikke mening, udsagnet er meningsløst.
Men et oxymoron giver en mening, blot er den dybere eller anderledes.
Man kan være aggressiv eller passiv, det er to meget forskellige måder at være på. Men hvis man er ’passiv-aggressiv’, er det mere indviklet. Så lurer der en aggressivitet bag det tilsyneladende passive og medgørlige. Personen har en vilje, måske endda en stærk en, men den vises ikke, den forsynes med en imødekommende facade.
Vi kan tale om, at noget er ’tragi-komisk’, og så dækker det over mere, end tragisk og komisk gør hver for sig. En oplevelse kan være ’bittersød’, visse mennesker er ’grænseløst indskrænkede’, og om folkekirken har man sagt, at den er et ’velordnet anarki’. Man kan også – hvis man hedder Simon og Garfunkel - få et verdenshit med titlen ’The Sound of Silence’. Oxymora er noget, man kan tænke over.
Nogle engelske udtryk er faktisk lidt indviklede, hvis man dissekerer dem. Vi låner betegnelsen ’virtual reality’ og bruger VR-briller for at bevæge os i det forestillede univers. Det er netop ikke ’reality’, for det er ’virtual’, men alligevel er det den betegnelse, der fortæller os, hvad det er: En ikke-virkelig virkelighed, der findes og opleves som virkelig, selv om den er virtuel.
På engelsk kan man også slippe afsted med det gode råd: ’Act naturally’, når man vil hjælpe en, der er i tvivl om, hvad den rette opførsel er i en given situation. Altså: Opfør dig naturligt. To ’act’ kan desuden også betyde at ’spille skuespil’, og det er et krævende fag med en lang uddannelse. Men det naturlige er hverken en beslutning eller en indlært rutine, så der er en modsigelse på spil her.
Så god jagt derude. Sæt lidt opmærksomhed af til at finde modsigelsesfyldte udsagn og betegnelser, der kun giver mening, fordi vi er vant til det, eller som tilfører det enkelte udsagn lidt mere mening. Hvad med en ’kalkuleret risiko’, et ’mindre mirakel’ eller det ’eneste valg’? Kan man være en ’from ateist’ eller gå ind for ’voldelig pacifisme’?
Hvad er f.eks. et ’talkshow’, hvis det ikke er et oxymoron? Kan udtrykket ’gæstevært’ overhovedet give mening? Eller ’angry patient’? Vittige hoveder får øje på ’vandland’, ’Great Britain’ eller ’Military Intelligence’.
Under alle omstændigheder er der masser af sprogblomster, der venter på at blive plukket, hvis man har øje for det. ’Festina lente’, som de gamle sagde, skynd dig langsomt.