Til jul drikker man X-mas. X er det græske bogstav for ’kh’, som er det første i navnet Kristus på græsk. Så i stedet for Christ-mas (altså messe for Kristus) sætter man det kortere X-mas, og så kan højtiden gå flydende.
At jul og druk hænger sammen, er der gammel tradition for.
Ordet jul er nemlig fra vikingernes tid, og dengang fejrede man ikke, at Jesus Kristus blev født, men man fejrede solhverv og lysets genkomst. Jul og hjul er det samme ord, og når det hele drejer igen, drikker vikingen jul.
Det er dog kun i Norden, man bruger det ord i forskellige udgaver (Jól, joulu, joulud).
Ordet blev hængende, selv om de nordiske folk antog kristendommen, for man havde jo allerede en højtid på det tidspunkt og følte ingen trang til at bruge et lånt ord som kristmesse.
De kristne betegnelser måtte så nødvendigvis importeres til den øvrige festkalender: advent, kyndelmisse, påske og pinse, for dem kendte vikingerne ikke på forhånd.
I Europa er de andre måder at betegne jul på ellers alle sammen hentet i den kristne fortælling om Jesu fødsel julenat.
De romanske sprog går ud fra ordet for fødsel, nativitas (på spansk navidad), eller det tilhørende tillægsord natalis (som har med fødsel at gøre). Så får vi natal på portugisisk, natale på italiensk og Noël på fransk.
Tyskerne skiller sig lidt ud, for de taler om den ’viede nat’, Weih-nacht. Viet vil sige helliget, og den særlige nat bliver opfattet som hellig, fordi den er forbeholdt fejringen af fødslen.
Den katolske fødselsmesse fra Peterskirken blev endda også indført i dansk fjernsyn for nogle år siden. Denne messe for Kristus hedder på engelsk jo Christmas og tilsvarende på hollandsk Kerstmis. Lande uden for Europa har oftest lært den at kende via engelsk kultureksport, så det begreb har spredt sig.
Man kan via Google Translate finde afrikanske eksempler som f,eks. hausa-sprogets Kirsimeti, Krismasi på swahili, og på zulu hedder det Ukhisimusi. Japanerne siger på samme måde kurisumasu. Sig det højt, og man hører slægtskabet.
Men julefrokosten er ikke fulgt med verden rundt – den er stadig et nordisk fænomen for vikingernes efterkommere.