En læser har spurgt, hvorfor vi i den første sprogklumme talte om at ”have noget på hjertet”. Læseren husker udtrykket sådan, at man ”har noget på hjerte”. Altså: noget på hjerte eller noget på hjertet?
Den undren kan vi godt følge læseren i. En undersøgelse i de almindelige ordbøger viser da også entydigt i læserens retning.
Man har noget på hjerte, når man har noget væsentligt at meddele, som man gerne vil ud med. Så ligger det der og venter, og man må forstå, at det tynger lidt, indtil man endelig kan få lettet sit hjerte.
I det hele taget er hjertet en stor spiller i sproget, der bidrager til mange faste udtryk.
Man kan have hjertet på rette sted, man kan have det oppe i halsen, og man kan tabe sit hjerte til nogen. Der er over 40 faste udtryk, hvor hjertet er involveret. Man kan skyde hjertet op i livet, man kan gøre noget med blødende hjerte eller på fastende hjerte, man kan være en hjerteknuser. Nothing breaks like a heart.
Vi snakker udenom
Men vi snakker udenom. Den historiske ordbog oplyser, at udtrykket i virkelig gamle dage kunne hedde begge dele, men den bestemte form (på hjertet) var på vej ud. Ordbogen er fra midt i det 20. århundrede, så nu svinger pendulet, og ”på hjertet” er på vej ind igen.
Klummeskriveren har kun kunnet finde et enkelt tilsvarende eksempel, hvor den bestemte form afløser eller supplerer den ubestemte. I gamle dage fandtes verden kun ubestemt. Man boede i verden, uanset hvilket af alle verdens lande.
Men i TV kan man nu høre, at COVID har spredt sig til hele verdenen. Også her går der et usynligt skel mellem ældre og yngre sprogbrugere.
Sproglige vaner skrider
Mange andre sproglige vaner skrider lige så stille, så det, man før troede gjaldt, nu pludselig hedder noget andet. Det kan være et lille uskyldigt -s-, der sniger sig ind i sammensatte ord. Før hed det nødtilstand, livline, domfældelse eller tillidvækkende, mens man nu hyppigere og hyppigere hører nødstilstand, livsline, domsfældelse eller tillidsvækkende.
Det sidste vil klummeskribenten dog mene er cirka det modsatte.
Der er også den stigende brug af udtryk, som kopieres fra engelsk. Ting sker nu på daglig eller endda jævnlig basis, når de sker tit, og man hører i radioen, at ”det lærte han fra”, hvor vi på dansk ellers lærer af noget.
Enkelte ord får nye former. En palet hedder nu nærmest konsekvent ”en palette”, og dem har man ikke masser af, man har ”massere” af dem. Faste udtryk går samme vej:
I gamle dage satte man nogen stævne, nu sætter man dem i stævne. Vi lærte, at der kunne gå en rum tid, den anden morgen lød det i P1, at ”så gik der noget rum tid med det”. Før kunne man sejle sin egen sø, men nu sejler man i sin egen sø.
På den måde slides faste udtryk ned, og nye versioner kommer til. Med ”noget på hjerte” ser der ikke ud til at være et mønster, som går på bestemt frem for ubestemt form, men blot et eksempel på de udbredte små skred i sproget.