Englænderne vandt EM i fodbold. Hvad herrerne sidste år ikke kunne klare på hjemmebane, lykkedes for damerne. Eller skal vi skrive kvinderne? Jo, det gør vi: Kvindefodbold har været en publikumssucces på det seneste, både på lægterne og i TV.
Af praktiske grunde var det nok godt, guldet blev engelsk. Tænk, hvis Frankrig havde vundet. Skulle vi så sige, at det var franskmændene, der vandt kvindernes EM? Smag lige på ordet: Fransk-mand. Hmm, ikke den bedste betegnelse for de velspillende fodboldkvinder. Og kommentatorerne talte uanset kønnet om holdet som et mandskab.
Sådan er der køn i sproget. Spørgsmålet drejer sig ikke her om det grammatiske køn, det vil vi se bort fra, selv om enhver, der har forsøgt at lære tysk, kender til problemer i den anledning.
Men sproget afspejler på mange måder kønnenes forskellige betydninger igennem historien. Det, vi kalder menneskeheden, hedder på engelsk man-kind, og manden ...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.