Englænderne vandt EM i fodbold. Hvad herrerne sidste år ikke kunne klare på hjemmebane, lykkedes for damerne. Eller skal vi skrive kvinderne? Jo, det gør vi: Kvindefodbold har været en publikumssucces på det seneste, både på lægterne og i TV.
Af praktiske grunde var det nok godt, guldet blev engelsk. Tænk, hvis Frankrig havde vundet. Skulle vi så sige, at det var franskmændene, der vandt kvindernes EM? Smag lige på ordet: Fransk-mand. Hmm, ikke den bedste betegnelse for de velspillende fodboldkvinder. Og kommentatorerne talte uanset kønnet om holdet som et mandskab.
Sådan er der køn i sproget. Spørgsmålet drejer sig ikke her om det grammatiske køn, det vil vi se bort fra, selv om enhver, der har forsøgt at lære tysk, kender til problemer i den anledning.
Men sproget afspejler på mange måder kønnenes forskellige betydninger igennem historien. Det, vi kalder menneskeheden, hedder på engelsk man-kind, og manden har gennem århundreder været det normale, det forventede. Det føles som en und...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.