- Der er fut i fejemøget, sang John Mogensen. Ja, hvad skulle der ellers være fut i, kunne man spørge?
Fut hænger så meget sammen med fejemøget, at de fleste af os ville opdage det og undre os, hvis udtrykket blev smedet om. Man kan godt tænke lidt over, hvad fejemøget i det hele taget er, for det betyder vel det, man fejer op, altså opfejning, affald.
Skulle det hedde ’fut i hele moletjavsen’, ’fut i gaden’, ’fut i det sociale samvær på samfundets bund’? Næh, det går ikke, i al fald ikke nær så godt.
Det er heller ikke helt så smart at sige ’gang i fejemøget’, ’storm i fejemøget’ eller ’action i fejemøget’, nej det skal være fut, og grunden er nok, at det skal være to ord, der begynder med f.
Man kan have ’gang i gaden’ og måske endda ’action i affaldet’, men fejemøget, det skal der fut i. Og i næste vers er der ’bølgegang i barmen’.
Sådan er mange af vores sproglige forventninger bygget op om bogstavrim. Bogstavrim er det, at to eller flere nærtstående ord har samme begyndelsesbogsta...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.