Muhammed, der grundlagde islam, var købmand. Han levede af at købe og sælge og ikke mindst transportere varer til og fra sin hjemby Mekka. Karavanerne har snoet sig stille og roligt i alle retninger ud over den arabiske halvø og længere væk - ned i Afrika, op til Ægypten og over til Irak, Persien og Indien.
På den måde er handel en pulserende trafik, der binder verden sammen, hvad enten man taler om bronzealderens fælleskultur i Europa, trekanthandelen mellem Europa, Afrika og Amerika, eller de senere årtiers heftige globalisering.
Se på, hvor dine forbrugsgoder er produceret, og du får en billig verdensomsejling i fantasien.
De arabiske købmænd var derfor også nogle af dem, der førte produkter langt væk fra deres oprindelsessted. Det afspejler sig i nogle af de ellers ganske få ord fra arabisk, som vi har i dansk.
Når nye produkter er nået op til os i udkants-Europa, har navnet næsten altid fulgt med, for hvad skulle vi ellers finde på at kalde det nye?
Det er derfor, vi kalder krydderiet safran ved det navn, for det hedder as-zafaran på arabisk. Vi taler om kaffe (qahwa) eller mokka (som var den etiopiske havn, araberne først fik produktet udskibet fra).
Det forbudte stof hedder hash som på arabisk, og det engelske ord for bomuld, cotton, stammer også fra det arabiske qutn via spansk algodon, for bomuld er en indisk plante.
Her gør vi lige et lille ophold, inden vi går videre. Det lille al- (med varianter), der kan stå foran ordene på arabisk, er nemlig det bestemte kendeord. Qutn er altså bomuld, al-qutn bomulden, qahwa kaffe, al-qahwa kaffen. Zafaran er safran, as-zafaran er safranen, og så videre.
Derfor kan man finde en del ord, der starter med al-, som er arabiske. Det, grækerne kaldte kemi, kom på arabisk til at hedde al-kymi. Samme med kali, som også kan benævnes al-kali. Det tydeligste eksempel er ellers nok alkohol.
Man kan undre sig over, at muslimerne, der er kendt for ikke at drikke, har givet os den betegnelse. Men hvis man tager det bestemte kendeord fra, ender man med navneordet kohl, der betyder røg eller ånd.
Måske er det kendt som det, man i gamle dage kaldte ’kønrøg’, altså det sorte pulver, der bruges som øjenmakeup. Røgen eller ånden i den stærke drik (det som på latin hedder spiritus), bruger vi altså et arabisk ord om.
I det spanske sprog har man adskillige gloser, der er præget af det arabiske sprog, eftersom Maurerne jo i nogle århundreder regerede over store dele af halvøen. En dommer hedder på arabisk en qadi, mens en borgmester på spansk hedder alcalde. Samme ord med næsten samme betydning, overført gennem en lang fælles historie.
Men den sproglige sammenhæng har ikke altid været tydelig, og på dansk har vi et par sjove eksempler.
Hvad hed f.eks. det lille rum i væggen, man i gamle dage brugte som sovested?
En alkove. Det oprindelige arabiske ord er qubba, et lille rum, en niche i væggen. ’Det lille rum’ er altså den præcise betydning af alkove. Danskerne har med garanti ikke vidst, at det var en bestemt form, da vi første gang begyndte at bruge den betegnelse.
Engang levede der en stor matematiker ved navn Abu Jafar Mohammed Ben Musa (ca. 780-850). Han gjorde sig gældende i både matematik, astronomi og geografi og var en virkelig lærd mand.
Han læste både græske og indiske forgængere, og måske har han også brug det arabiske ord for ’tom’ eller ’nul’, nemlig sifr. Vi kalder det ’ciffer’, og det er en forudsætning for at bruge titalssystemet, kendt som arabertallene. Ben Musa blev i en moden alder leder af det verdensberømte bibliotek i Bagdad, som mongolerne 400 år senere brændte ned.
De fleste matematikere vil kende ham, fordi han er grundlæggeren af det, man kalder algebra. Mærker læseren, hvor vi er på vej hen? Al-gebra er et arabisk ord. Al-jabr betyder egentlig ’foreningen’ og bruges nu om det, man populært kunne kalde ’bogstavregning’.
Heller ikke algebra opfattes umiddelbart som en bestemt form, man har bare taget al- med ind i ordet i den europæiske forståelse.
Men det slutter ikke her, for også Mohammed Ben Musa blev til et navneord.
Det kommer sig af, at han var så innovativ, og så kom han fra de dele af verden, man i vore dage ville kalde Uzbekistan eller muligvis Turkmenistan.
Stedet hed Khwarasm, når araberne skulle udtale det, og derfor blev hans tilnavn al-Khwarasmi, dvs. ham fra Khwarasm.
Al-Khwarasmi stod som forfatter af nogle matematiske oversigter, som på grund af deres kvalitet nåede helt til Europa, og så dannede man på latin ordet ’algorismus’ om nogle af de sammenhænge, han forklarede.
Med lidt ordsammenblanding med det græske ord for ’tal’ (arithmos) blev det med tiden forvansket til algoritme, det ord vi først nu er ved at lære, fordi det beskriver nogle af de ting, man kan få maskinerne til at gøre for os (eller imod os) på internettet.
En algoritme forklares i Den store Danske som ’forskrift for en følge af beregningstrin, der fra et problems data fører til resultat.’ Og alt det, maskinerne derfor kan sætte sammen om os og vores færden på nettet, henter altså navnet fra en begavet uzbekisk bibliotekar for 1400 år siden.
Sådan en videnstransport kan man udlede af nogle af de fremmedord, vi har taget til os fra araberne. Specialiser kan gå videre med abrikos, ramasjang, alfalfa og razzia – eller hvad med monsun, madras og sofa? Blandt de mest forbavsende er dog så udbredte ord som sirup (sharab er saft) og sukker (sukkar).
Med hilsen fra de gamle købmænd ligger der også et par godter gemt i kalfatre og havari. Når man kalfatrer et skib, tætner man det overalt med beg. Man formoder, at udtrykket stammer fra det arabiske ord for asfalt, som er al-kafr.
Hvis ikke man gør det, kan varerne eller måske hele skibet beskadiges, og skadede varer hedder awariya efter ordet for skade: awara. Deraf det danske ’havari’. Et enkelt ord har vi overtaget uden at lave det ret meget om, nemlig ordet for et magasin, på arabisk makhazin.
Vi slutter på et desværre meget aktuelt sted i verdenshistorien. Ukraines hårde skæbne rummer nemlig også et arabisk ord. Blandt de vigtige forudsætninger for Putins skammelige aggression ligger blandt andet en opstand, der førte til et systemskifte i starten af 2014.
I protest mod, at den russiskvenlige præsident Yanukovych opsagde aftaler med EU og i stedet vendte sig mod Putin, samlede demonstranter sig på Uafhængighedspladsen.
Den hedder på ukrainsk ’Maidan Nezalezhnosti’. Det er ’maidan’, der betyder plads, oprindelig et ord fra persisk, som araberne og senere ottomanerne overtog, og det er så endt med at gå ind i det ukrainske sprog.
Markedspladsen fra de gamle, topstyrede statsdannelser i Mellemøsten er nu, ganske ironisk, blevet et samlingspunkt for de demokratiske kræfter, der forsøger at sætte folket i herskerens rolle.