Nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen,
og julen varer lig’ til påske.
Nej, det’ ikke sandt, nej, det’ ikke sandt,
for indimellem kommer fasten.
Sådan synger vi i Danmark, og det fortaber sig lidt i tågerne, hvornår vi begyndte med det. Men faste er altså ikke noget, der er forbeholdt muslimer og katolikker.
Det er stadig en del af vores kalender, og fastelavn er i dagens Danmark i særlig grad blevet en konkurrence om, hvor store og dyre fastelavnsboller, man kan få folk til at købe.
Nu var vi jo faktisk også katolikker i nogle århundreder, før Luther antændte reformationen. Så danskerne i middelalderen levede som alle andre katolikker med kirkens rytmer.
Fasten er forberedelsen til påske, og da Jesus selv fastede i ørkenen i fyrretyve dage og nætter, gjorde de kristne ligeså.
Man tæller lidt forskelligt i de forskellige kristne kirker, men dag nummer 40 før palmesøndag (i år 10. april) falder på onsdag 2. marts (når man tæller begge dage med, og det gjorde man i gamle dage).
Så fasten ...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.