Om godt et døgn skriver vi 2022. En helt almindelig sætning på dansk, men hvad ville vi sige, hvis vi talte engelsk?
Ordbogen giver to muligheder, når man skal oversætte ’døgn’: Man kan sige day and night, eller man kan sige 24 hours. Ingen af delene ville passe ind.
In a little more than 24 hours it’s 2022 kunne med lidt god vilje godt passere for en rimelig sætning, men med day and night kommer vi ikke langt. In good a day and night we write 2022?
Jeg finder selv ud, som de siger nu.
Ordet ’døgn’ findes faktisk kun på de nordiske sprog, siges det, for de andre sprog har ikke den betydning samlet i et enkelt ord. Men det kan også gælde modsat, at der på engelsk findes smarte udtryk, som ikke umiddelbart kan gengives med et tilsvarende dansk.
Klummeskriveren gør ellers et behjertet forsøg. En teenager opererer jo med mange engelske gloser, og som sproginteresseret tager man sig nogle gange til hovedet og kræver, at det unge menneske taler dansk.
Oh, my God! Ja, eller ’hvad i alverden?’ Det var awesome. Hvad med imponerende, hvad med frygtindgydende, eller bare: hvad med vildt?
Men så kom modangrebet. Den unge brugte udtrykket life hack. Fordi det er så nemt, og der findes ikke noget tilsvarende, lød argumentet. Det skal være løgn, tænker man så og sætter vindingerne i sving.
Hvordan kan man sige det på dansk?
Et life hack er et smart lille hjælpemiddel, en nem løsning, en god ide. Så forslaget endte med at blive: Hvad med at sige ’et trick, der gør det nemmere at leve’? Det forslag har siden fungeret som et eksempel på belærende selvmål.
Nogle gange er der andre oversættelsesproblemer. Spørger man en englænder, om han vil have mandler i sin glögg, skal man lige huske at slå præcist op i ordbogen.
Mandler er nemlig to ting, og han vil helt sikkert ikke ret gerne have tonsils i sin drik. Tonsils er de mandler, man kan have haft behov for at fjerne i halsen. De andre hedder almonds. Så ordet ’mandler’ dækker på dansk to betydninger, der skilles ad på andre sprog.
Det samme gælder for himmel. Himlen er blå, siger vi, og Jesus fór til himmels. Men på engelsk er der to ord. Det, der er blå, hedder the sky, men leder man efter Jesus, skal det ske et andet sted, nemlig i heaven. Den slags finesser er gode at kende.
Til gengæld er der eksempler på, at ord, der sproghistorisk set er de samme, har vidt forskellig betydning på de to sprog. Hals hedder neck og nakke back of the head, men neck og ’nakke’ er egentlig det samme ord. Ordet ’kvinde’ er sproghistorisk det samme som queen, men det tænker ingen over til daglig.
Men tænke skal man. Ellers kan man komme til at lave sjove fejl, som den dansker, der på en restaurant i London bad om Danish water - with brush in it.
Den slags eksempler viser, at sprogeksperter er gode at kende, og at sprog kræver, at man gør sig umage. Der er f.eks. beretningen om Sokrates’ død, hvor den almindelige læser måske undrer sig over, at de sidste ord fra den store filosofs mund var, at ’vi skylder Asklepios en hane’.
Da Sokrates kort tid forinden fik rakt giftbægeret, havde han spurgt vagten, om man måtte hælde lidt ud på jorden til guderne. Svaret var nej, og han drak det hele.
Det ord, der på græsk betyder ’gift’, er ordet farmakon, men det har to betydninger og er også ordet for ’medicin’. De to betydninger kan man godt oversætte, men det er umuligt at få ordspillet med. Han siger sådan set, at vi skylder lægeguden Asklepios en hane, fordi medicinen/giften virkede.
Endelig er der ord, som kun kan gengives på andre sprog ved hjælp af en mindre afhandling. Et islandsk slikfirma har brugt det i sin markedsføring og udstyret alle produkter i en serie med et uoversætteligt islandsk ord. Så står der ’dugnaður’ på bagsiden af låget, og det oversættes som ’du har det, der skal til, for at få det til at ske’.
På det sociale medie Linked In florerer der et næsten lige så uoversætteligt ord. Siden foreslår ved jubilæer eller andre begivenheder, at man kan ’give kudos’, som der står, til sine venner.
Hvad mener de mon med det?
Ordet findes ellers slet ikke på dansk, og det er da også hentet fra engelsk. Kudos er et andet ord for ’ære’ og ’hyldest’, og det kan man altså udtrykke med et enkelt klik.
Hvis ordet er kendt, er det måske fra titlen på en nylig roman af Rachel Cusk, men ellers må oprindelsen til ordet hentes så langt tilbage som på oldgræsk. Hos Homer er det græske ord ’kydos’ udtryk for den berømmelse, man har opnået, gerne på slagmarken, den ære som omverdenen tilskriver en.
Man kan også pege på det svenske ’fika’, som både er et udsagnsord og et navneord. Hvis man gør det, altså ’fikar’, så får man sig en lille pause med en forfriskning, f.eks. kaffe og noget til. ’Fika’ som navneord går så på kaffepausen, pusterummet, det lille break, men det kan også være den kage eller det lækkeri, der nydes, som er ’fikan’.
Men det bedste eksempel er måske det danske ’hygge’, som er virkelig svært at formidle til udlændinge. Hvad mener vi egentlig selv med det?
Vi ved godt, hvad det er, men en udlænding kan have svært ved at forstå det. Hygge og hyggeligt er noget, vi er flere om, det er en stemning med ro og nærhed og lidt godt at spise eller drikke. Man kan indrette sig hyggeligt, men kan have det hyggeligt sammen, vi hygger os med noget, når det ikke er livet om at gøre, men snarere kvalitetstid.
De seneste par år har man forsøgt sig med at introducere ordet i den engelsksprogede verden. Det er altså lettere at låne ordet end at oversætte det. Verdenssproget engelsk kan måske optage ’hygge’ som et nyt ord ved siden ’kokkenmodding’ og ’ombudsman’.
Godt nytår! Vi hygger os om godt et døgn med fika og kudos for dugnaður.