Nu drejer vort land sig mod solen, synger Jens Rosendal om den almindelige morgenoplevelse (2013). I denne uge oplever vi noget lignende. Det er dog ikke jordens daglige rotation, der som bekendt får solen til at ”stå op”, men den årlige vending mod solen, som vi skal nyde i det næste halve år.
På dansk hedder det ’solhverv’, det vi oplevede i tirsdags på årets korteste dag. Første led er nemt at forstå, men ordet ’hverv’, derimod, volder vanskeligheder. Unge mennesker har vanskeligt ved at bruge ordet rigtigt. Klummeskriveren har hørt det erstattet af ’erhverv’, og de to begreber dækker jo ikke det samme.
Når man sætter forstavelsen er- foran et ord, lægger man betydningen ’ud af’ eller ’ud fra’ oveni. Det er en ting at kende noget, men hvis man erkender det, er det mere end det, for så bliver man klogere.
Man kan nære forskellige ting, f.eks. forhåbninger, men når man ernærer sig, bliver det føde, man får ud af det. En ting er at fare rundt, som vi gør nu i juletravlheden, noget andet er at erfare, for så flytter det ind i sindet, og der er en chance for at få noget varigt ud af det.
På samme måde er ’hverv’ en opgave, man skal udføre, men et ’erhverv’ har et mere økonomisk sigte: Det er det fag, man tjener sine penge ved.
’Hverve’ som udsagnsord bruger man nok ikke så meget mere, det lyder lidt af lejesoldater i middelalderen, men det er faktisk lidt som at gøre reklame. Det tyske ord for reklame er da også ’Werbung’, hvad man kan forvisse sig om på visse tyske tv-kanaler. Oprindelsen er de fælles om på tværs af sprogene.
Går man længere ned i ordet ’hverv’, finder man nemlig en gammelnordisk stamme, der udover opgave også betyder omgang eller vending, og så bliver det pludselig let at forstå, hvad solhverv henviser til: Solen vender. Den tager en omgang til.
Solen, der vender sig, er ellers normalt en blomst. Sol-blomst på græsk (heli-anthos), sol-sequia på latin. Det latinske ord overtages på dansk og får formen ’sol-sikke’, og den drejer sig efter lyset.
Spanierne siger gira-sol = drejesol, og det samme er tilfældet på fransk, hvad alle Tintin-læsere kan genkalde sig. Den verdensfjerne professor i tegneserien hedder Tournesol, dvs. solsikke.
Men nu drejer vi jo alle sammen, og det er en gammel lejlighed til fejring og fest at runde vintersolhverv. Allerede i stenalderen har man vidst noget om det.
Hvor meget de vidste, er omstridt, men ser man på Stonehenge i Sydengland, står stenene langt fra tilfældigt, for de passer med solens stilling i yderpunkterne på den nordlige himmel, vinter- og sommersolhverv.
På samme måde er der gravanlæg i stenalderens Irland, der er anlagt langs linjer, der byder solen velkommen, både i retning og vinkel, og lignende bevidste valg kan man finde i både Ægyptens og Mellemamerikas pyramider.
Herhjemme kan man pege på solvognen fra bronzealderen, der viser, hvor optaget folk har været af solen og dens bevægelse. Helleristningerne er fulde af soltegn, og de er fra samme periode.
I vore dage er solen stadig vigtig. Faktisk er moderne mennesker på det punkt ualmindelig gammeldags, eller man skulle nok sige i sync med stenalderens mennesker.
Dagbladene fortæller, hvor meget dagen er aftaget eller tiltaget, og billeder af solen er både i sommer- og vinterperioden meget populære motiver, i kunst såvel som i privatfotos.
Vores egen Johannes V. Jensen skrev i 1917 en sang til lejligheden. Den hedder Vor sol er bleven kold og står stadig at læse i højskolesangbogen. I den lyder det:
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt -
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Og i sidste strofe:
Det danske, svale år
i ringgang går,
ja, ringgang går,
omkring en evig vår.
Prøv at læse det højt for dig selv, og gentag omhyggeligt: ’i ringgang går, ja, ringgang går’. Lydene kredser som en rundgang i en trommesolo. Vi mimer rundturen rent sprogligt.
Samme Jensen skrev et par årtier senere en modsvarende sommersolhvervssang, Midsommerteltet, de lyse nætter. Der knytter han årets gang i menneskeverdenen sammen med det kosmiske urværk, der følger sin egen rytme uden at lade sig påvirke af os. Han skriver sådan
…
For årets genkomst, for årets vaner,
og soles vandring på stjernebaner,
for himmellegemers faste gang,
en glædesild og en solhvervssang!
Lad det forhøje din andagt, broder:
dit timeglas er i takt med kloder…
Så nu vender det, nu drejer vor klode sig mod lyset igen, og universets langsomt vuggende bevægelser tager os med sig i processen. Glædelig solhverv!