Villa, Volvo og vovhund.
Sådan så selvejerdrømmen ud, sidst vi ændrede vores bosætningsmønster grundlæggende. Vi opfandt parcelhuskvartererne og sovebyerne, vi begyndte at pendle, og drømmen krævede mobilitet. Deraf slagordet med det smarte bogstavrim.
At sætte de tre v-ord sammen er først dokumenteret fra 1987, men ordene passer alligevel fint til 70’ernes byggeboom.
Når det lige blev Volvo, skyldes det nok, at bilfirmaet dengang var specialiseret i at levere familiebiler med sikkerhed og komfort i højsædet. De var som skræddersyet til forstædernes behov.
Volvo er et gammelt firma, der snart fylder 100 år. Navnet på firmaet hentede man fra det latinske sprog, hvor udsagnsordet ’volvo’ simpelthen betyder ’ruller’.
Og det er jo det, bilen gør, ruller fra arbejde, op i indkørslen, ud ad landevejen. Men vi kan faktisk godt genfinde spor af det samme latinske ord andre steder i vores sprog.
Hvis man ser på gamle søjler, kan man på nogle af dem finde vredne eller rullede udsmykninger på toppen, lige under bjælken. Sådan en vridning hedder en ’volut’, og den var både populær i antikken, hvor man opfandt den, og i alle de senere århundreder, hvor man har efterlignet antikken.
I Aalborg kan man f.eks. finde volutter i Jomfru Anegade eller på facaden af Ansgar Kirke, som billederne viser, men de findes i de fleste købstæder med respekt for sig selv. De sidder allerøverst på både halv- og helsøjler og minder om de gamle grækeres opfindsomhed.
Men navnet er latin. Det, der er rullet eller viklet rundt, hedder ’volut’, og det gælder også det nærmeste ord, der minder om det.
En ’konvolut’ er en smart opfindelse, der dog har kendt bedre dage. Den opstod sammen med postvæsenet for 250-300 år siden, da staterne udviklede infrastrukturen. For et dansk blik er en konvolut en flad størrelse.
Den er firkantet, foldet og limet sådan, at man kan putte breve og kort indeni før forsendelse. Men sådan har den ikke altid set ud, for sådan har breve ikke altid set ud.
I de gamle dage var breve snarere brevruller, og konvolutten var så ’rullet med’ som et omslag til beskyttelse af indholdet. Forstavelsen kon- betyder simpelthen ’med’, så konvolut er ordret ’det medrullede’.
Sådan gør vi stadigvæk, når vi f.eks. skal beskytte plakater eller andre dokumenter, der ikke har godt af at blive foldet. Så den danske talemåde om at stå på sine ’flade konvolutter’ er en smule uhistorisk.
På fransk og engelsk hedder konvolutten (den medrullede) ’envelope’ (rullet ind). Sprogforskere har deres hyr med at finde ud af, hvor det p kommer fra, for latin er det ikke.
Men den samme stamme findes i det engelske ord for udvikling, development. Her er det bare forstavelsen de-, og så får man en betydning i retning af ’udrulning’ eller altså ’udvikling’.
Men vi bruger jo også det at være rullet ind i på dansk, det hedder in-volveret. At involvere nogen betyder at tage dem med indenfor. Involvering kan forstås negativt, hvis det er i en bande på kant med loven, mens det er positivt, hvis en leder forstår at involvere sine medarbejdere i beslutningsprocesserne.
Udviklingsteorien inden for biologien hedder som bekendt ’evolutions’-teorien, og så er vi tilbage i den rene latin, selv om ordet blev opfundet i 1800-tallet.
Tanken er, at liv udvikler sig af andet liv, og at vi på den måde alle sammen, både mennesker, dyr og planter, har udviklet os fra den samme start. Ex-/e- betyder ’ud fra’, så vi er blevet viklet eller rullet ud af de foregående arter.
Men ordet ’revolution’ er også fra volvo. Der ’rulles tilbage’ ved en revolution, man fjerner den herskende klasse med magt.
Det forekommer vildt fremmed for en dansk mentalitet, men fænomenet findes, og vi bruger ordet revolution både om den amerikanske i 1776, den franske i 1789 og den russiske i 1917.
Og hvis nogen revolutionerer et eller andet, er det oftest positivt ment, sådan som netadgang f.eks. har revolutioneret postvæsenet, så vi bruger e-post og sms i stedet for postkort, breve og konvolutter.
Det sidste ord, vi skal se på, er ’volumen’. Også det stammer fra rulleordet, og det har rødder helt tilbage i antikkens måde at lave bøger på, endnu før brevene.
En bog er for os en samling papirark, der er syet eller nu om dage snarere limet i ryggen, så man lynhurtigt kan slå op på den side, man har brug for.
Men før bogen kom, havde man de skriftlige værker på skriftruller af papyrus. Sådan en rulle rummede normalt en 30-40 nutidssider. Den måtte ikke gerne blive større, for så blev den uhåndterlig.
Et antikt værk på måske 10 eller 12 bøger lyder af meget, men de kan snildt trykkes i et eneste moderne bind. Rullerne fyldte nemlig meget, fordi de kun var beskrevet på indersiden, og så var der jo en masse luft i midten.
Det latinske ord ’volumen’ betyder derfor to ting:
For det første er det ordet for et ’bind’ af et større værk, for det meste bøger. Platons Samlede Værker fylder 6 bind, og hvis en englænder eller en yngre dansker skal citere fra det femte bind, siger han/hun nok ’volume 5’.
Udtrykket gælder dog også andre medier. Der var engang en kulturminister, hvis yndlingsmusik var Absolute Music vol. 2. Der betyder ’volume’ på helt samme måde en i rækken, en udgave.
For det andet kommer volumen også til at betyde ’omfang’, det at fylde meget. I den betydning bruges det mest om lyd, hvor lydstyrken kontrolleres med en volumenknap. Men ordet kan også sigte på fysisk omfang. Tykke værker, madrasser eller snemasser kan kaldes voluminøse, hvis de fylder meget.
Rulle, vikle, sno eller dreje. Involvering, evolution, konvolut og volutter, volvoen ruller med en større familie af ord.