Så har det været udsalgstid igen. Januar rydder op i lagrene og de julevarer, der ikke blev solgt. Men udsalg hedder det ikke længere, som det gjorde i gamle dage.
Det hedder som i overskriften: Sale. Men hvad så, hvis butikken slet ikke har så store lokaler? Forkert stillet spørgsmål, det er ikke en sal, salen, flere sale alle sale, der er tale om.
Nej, vi taler engelsk, så det er en lyst. Sale er udsalg. Hvorfor det lige nu er blevet så altdominerende, er svært at sige, måske har det været sådan i flere år. Det kan være, ordet er hurtigere og billigere at skrive end ’udsalg’, det er måske nogle pænere bogstaver, hvem ved?
Fænomenet er udbredt, og sprogklummen har også været der før. Men eksemplerne bliver ved at dukke op, og det sker i flere og flere upåagtede sprækker i sproget.
En reklame ville have os til at købe flere blomster. Vi gør en undtagelse og nævner firmaet, selv om man måske skulle lade være. Teksten lød: ”Blomster BY Rosenfeldt”. Hvad laver det by der? Ville man ikke kunne forstå det, hvis de skrev AF eller FRA i stedet for?
Jo, selvfølgelig, men by må lyde bedre i reklameforfatterens ører. Man får indtrykket af en mærkevare, et brand med en egensindig og classy chefdesigner. Lidt ligesom hofleverandører eller parisiske modeskabere – i al fald opfatter denne skribent det som lånte fjer, der ovenikøbet er lidt uelegante.
I musikbranchen foregår der også små udskiftninger. LP’er blev engang købt i massevis, og bagmændene blev kaldt musikere, sangere, sangskrivere eller, hvis det gik højt, kunstnere.
Nu udgiver de på Spotify eller andre netbaserede medier, og i hele den danske presse er man holdt op med at kalde dem kunstnere.
De kaldes ’artister’. Og det er ikke, fordi de alle sammen er gået over til at arbejde i cirkus. Ingen tvivl om, at det er afsmitning fra det engelske ord artist, der også bruges om musikere.
Et andet og mindre ord, der sniger sig ind mange steder, er det lille ’of’. Klummeskriverens egne erfaringer stammer fra undervisning, og alle de unge mennesker elsker at fortælle om de græske guder, når de får lejligheden.
Men når de skal fortælle, hvad guderne har for områder at styre, siger de ikke, at Afrodite er gudinde for kærligheden og Zeus gud over himlen og tordenvejret.
De siger i stedet, at Zeus er gud AF himlen og tordenvejret, og at Afrodite er gudinde AF kærlighed. Mærkeligt, men det lyder som en direkte oversættelse fra de engelske hjemmesider, de henter nogle af oplysningerne på. Goddess of love bliver til gudinde af kærlighed.
Det samme var galt i sommer, da der var OL i Japan. Ved hver eneste transmission fra legene blev der reklameret for legenes officielle transportleverandør, en større europæisk bilfabrik. På skiltene stod: ”Officiel transportleverandør AF de olympiske lege”.
Her må man spørge: Leverer de virkelig de olympiske lege? De leverer vel blot transportløsningerne TIL legene?
Leverandør af legene er vel ret beset Tokyo og i videre forstand Japan, mens bilfirmaet blot lægger biler til legenes transportbehov. Man har helt sikkert taget det engelske ’of’ og oversat direkte. Men den bedste oversættelse havde nok været: De olympiske leges officielle transportleverandør.
Så vandt Danmark jo også medaljer. Særligt var vi glade for guld til den hårdt prøvede Anne-Marie Rindom, der vandt i den allersidste sejlads i Laser-Radialjolle efter næsten at have sat en sikker føring i den samlede konkurrence over styr.
Da hun endelig fik medaljen og skulle udtale sig, lød det, at ”Det her har jeg drømt om, siden jeg VAR født”. Det sagde hun faktisk, og vi forstod det godt. På dansk hedder det bare ’siden jeg blev født’. Det der ’var’ kommer fra det engelske ’since I was born’, men danskere var ikke født, vi blev født.
Sandsynligheden taler for, at bølgen fortsætter. Ingen har endnu haft held til at vende tendensen med hverken moralske opsange eller kritiske klummer.
Men en overtagelse af de fremmedes tale uden den nødvendige evne til at sortere tyder ikke godt. Det er noget andet, hvis importen af udtryk sker der, hvor dansk ikke i forvejen har det ordforråd, vi har brug for.
Overvej f.eks., om der kan findes et dansk udtryk til erstatning af det meget udbredte ’what’s not to like?’. Det bruges mere og mere som en humoristisk måde at sige på, at der faktisk ingen negative sider er ved noget. Sale by artist – what’s not to like?
Men man kan forhåbentlig undgå, at en direkte oversættelse bliver almindelig. ”Hvad er der ikke at synes om?” – klumpet og uden overbevisning.
Det nærmeste danske, fyndige udtryk med en tilsvarende betydning skal man måske hente lidt længere tilbage i fortiden: ”Min sjæl, hvad vil du mer’?”