Skip to main content
Sprogklumme

Over og under

Når man deler et rundstykke i to, får man en over og en under. ’Vil du have overen?’ spørger man så, hvis man er høflig. Og underen bliver tilbage til en selv. Egentlig ikke nogen særlig opfindsom måde at betegne de to dele på.

Min datter brugte som lille det noget sjovere ordpar ’en ka-stå’ og ’en ka-vip’ om dem. En meget anskuelig og også umisforståelig karakteristik.

Men overen og underen er den udbredte, for over og under hænger sammen. Den indlysende sammenhæng bliver tydelig i mange ordpar, hvor der netop er tale om, at noget er over/øverst og det andet under/underst.

Vi har overarm og underarm, overmund og undermund. Der er overdel og underdel på et møbel, mens det i tøjets verden bliver en nederdel.

Der er overtøj og undertøj efter samme logik, og i gamle dage havde man både de overjordiske og de underjordiske at tage hensyn til. Det er også den fysiske placering, der er tale om, når man skelner mellem overgæret og undergæret øl.

Så langt, ...