Feriekultur?
Jeg tror ikke, du kan slå ordet op. Men denne gang skal det handle om feriekultur. Der er kommet et afbud fra den faste skribent, og reserve-skribenten sidder lige nu på Kreta, og har lovet at lave nogle ord.
Du må godt stoppe læsningen her... Det bliver en klumme i tomgang.
Ferie er også en slags kultur. Det er det i hvert fald for mig. Det er vigtigt for mig, at være på ferie. Det betyder afslapning og nye indtryk. Det betyder også, at jeg kommer hjem (engang) med fornyet energi og batterierne fuldt opladte.
Hvad er det så, der gør, at det fungerer sådan. Tjah - der er næppe nogen facitliste. For mig betyder det blandt andet at sidde på en strand og kigge ud over havet, imens jeg tænker på ingenting. Som i ingenting overhovedet. I hvert fald intet vigtigt.
Når tingene er så små og uvigtige, så kan tankerne jo lege. For et par dage siden så jeg en smuk kvinde på stranden.
Hun var vel omkring 70 år. Hun var iklædt et langt skørt og en solhat. Intet andet. Ja hun gik der med bare bryster. Helt ugenert.
Og hvorfor skulle hun være genert? Jovist er hendes bryster måske lidt slidte af at amme børn og forhåbentlig også af kærtegn. Men det var smukt at se en kvinde hvile så meget i sig selv.
Et par dage senere ser jeg kvinder i en lidt anden alder. Det er kvinder i måske 50'erne. De er iklædt badedragter. Jovist er de i en god foderstand. De går side om side med mænd, der er om muligt i en endnu bedre foderstand.
Men hvorfor badedragt? Hvorfor ikke bikini - eller endnu vildere: Gøre som den 70-årige. Min tanke strejfede, at de gjorde det, fordi det gør man. Altså præcis det samme, som sikkert får kvinder til at gå med tørklæde: Det gør man.
Men er kvinderne i badedragt ikke lige så ufrie som kvinder med tørklæde? Hvorfor skal de tvinges til at skjule deres kroppe på stranden, blot fordi nogle har holdninger om, at bikini skal være forbeholdt de 18-årige?
Her springer mine tanker videre: Hvad med om Pia Kjærsgaard vil forbyde badedragter, fordi det er kvindeundertrykkende?
Oppe ved vejen, der hvor stranden slutter, holder Foreign Correspondents Club til. Her sidder en stribe mænd - og somme tider også et par kvinder. Menuen er øl. Om de drikker to eller ti øl i løbet af en dag, ved jeg ikke.
Somme tider er der græske mænd i selskabet. Men mestendels er det udlændinge, som ikke kan finde ud af at komme hjem. Du ved: Lige som Spies' slogan: "Ferier du ikke vel hjem fra". Det er turister, der enten bor i området eller tilbringer uendeligt lang tid i strandkanten. De taler sammen, og de taler med de forbipasserende. Altså hvis man skulle være så uheldig at få øjenkontakt.
Det, de siger, er lige så meget tomgang som denne klumme. Men de siger det i den bedste mening. For de er jo på ferie. Ferie de ikke kan finde ud af at komme hjem fra.
De har været der i årevis.
Når ovenstående er højdepunktet af ens intellektuelle overvejelser, som man sidder der på stranden, så kan du godt forstå det, kære læser: Der sker ikke en skid... Det er en hjernedød journalist, der sidder der på stranden på sydkysten af Kreta.
Og nej: Der er hverken musik eller lyrik eller anden kultur i mine tanker og dermed dagens klumme. Dagens største udfordring er, hvor man skal spise. Og når stedet er fundet: Hvad skal man spise?
Her i landsbyen Palaiochora på Sydkreta er der heldigvis masser af virkeligt fine spisesteder. Og byens bedste sted er nok den vegetariske restaurant. Vinene er et kapitel for sig selv.
For hvor Kreta og resten af Grækenland siden oldtiden har stået på retsina, så er der sket en vinmæssig revolution de seneste 5-10 år: Kvaliteten er eksploderet. Vi får fantastiske vine. Tidligere var det utænkeligt.
Hvis du så undrer dig over en kørestol på billedet over artiklen, så handler det om, at min livsledsager brækkede foden 16 timer efter ankomsten til øen. Vi har været svineheldige at kunne låne en kørestol. For grækere er jo hjælpsomme og gæstfri.
Uden sådan et apparat ville vi tilbringe flere uger på et hotelværelse. Til gengæld er vi nødt til at blive i vores badelandsby, hvor vi har lånt stolen. Meningen var ellers, at vi skulle flakke lidt omkring her på øen - som vi plejer.
På det område er plejer død.
Her slutter en klumme om ingenting. Løb ud i solen. Det har jeg gjort for længe siden.