Jeg tænker tit for mig selv, at det ikke er nemt at være kunstner i dag. Nu er vi ved at være ude af coronaens kløer, og så kommer man i tanke om, hvad der ellers plejede at være og er af problemer i vores erhverv. Den evige skyldfølelse over at holde fri, trangen til at skabe på de mest tossede tidspunkter af døgnet, underlige arbejdstider og meget, meget mere.
Det er et hårdt arbejde, og jeg lover jer for, at det også er det hele værd, men det er hårdt, for man skal leve op til sine egne forventninger, i mit tilfælde også til mine koristers forventninger og samtidig tage sig af et publikum.
Men i går slog det mig: Det er heller ikke altid nemt at være publikum. Vi gør så meget for at komme ud over scenekanten - og misforstå mig endelig ikke. Jeg er vild med det! Både at gøre det, men sandelig også at modtage det. Jeg skriver denne klumme efter at være kommet hjem fra teatret. Jeg har været på Teater Nordkraft og set deres nyeste forestilling “Dekalog”. Billetterne har jeg haft liggen...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.