TV er gud

TV er gud - og tv-personligheden er dens ypperstepræst. Det er svært at tænke anderledes, når man kigger på det go'e gamle fjernsyn, som det ikke hedder mere. Unge mennesker griner ad udtrykket fjernsyn. Endnu værre er farvefjernsyn. Det er et levn fra dengang mælken blev leveret af mælkemanden. Et udtryk, som yngre mennesker heller ikke ved, hvad er. For at blive præst eller ypperstepræst kræves der én ting: Du skal kunne kigge i et kamera og tale direkte til det. Du skal såmænd ikke være klog og/eller humoristisk, selv om det hjælper. Du skal bare tale. Du kender det fra alle reality-programmerne: Hele tiden er der klip, hvor deltagerne taler direkte til kameraet og fortæller, hvad der sker i den scene, du netop har set. Selv om disse optagelser er lavet senere, så er der en vigtig præmis for deltagerne: Du skal tale i nutid. Ikke datid. Bemærk: Børn leger altid i datid: - Så gik Barbie med Ken hjem, og de luftede my little pony. Selv om datid egentlig ofte er mest naturlig, så går d...