Krigens meningsløshed

Der er krig i Europa. I Ukraine. Noget de fleste af min generation ikke havde forestillet sig skulle gentage sig efter Berlin-murens fald i 1989, Sovjetunionens efterfølgende opløsning og et farvel til den kolde krig og atomvåbentrussel. Krig? Hvad er det nu for en størrelse – en lille vignet, en skildring fra Ernest Hemingways debut, novellesamlingen ”I vor tid” (1924), giver i al sin ultrakorte nøgternhed et bud. Ordene er ikke mange, men skaber en situation, iagttaget og afbildet, uden følelser. ”Vi var i en have i nærheden af Mons… Den første tysker jeg så kom kravlende over havemuren. Vi ventede til han havde fået et ben over og pløkkede ham så. Han havde en masse oppakning på og så forfærdelig overrasket ud og faldt ned i haven. Så kom der tre mere over længere nede ad muren. Vi skød dem. De kom alle sammen bare kravlende over muren”. Krigens meningsløshed og det enkelte menneskes – soldatens – medvirken hertil er her skildret helt anderledes, end de farvede, personlige beretning...