Skip to main content
Lørdagsklummen

Er kulturlivet ved at dø?

Covid 19 nedlukningen er næsten glemt, studenterne og andre nyuddannede har kørt skrålende glade rundt i bastungt larmende lastbiler, og det er festivaltid igen – med både Roskilde, Nibe og Skagen kørende, mens disse linjer bliver skrevet. Så alt er vel, som det plejer at være? Du ved, som før dengang i 2020, hvor vor statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned. I to omgange. Forår og efterår. Dengang vi havde en kulturminister, der hed Joy og som gladeligt proklamerede, at det med kultur ikke var noget, der skulle gøres noget særligt for at støtte. Underforstået – situationens alvor taget i betragtning, var der ikke tid og råd til den slags luksus. Nu er der så reelt gået næsten to og et halvt år uden ”fuldtime scale” gang i kulturen. Og det kan mærkes hele vejen rundt, at kulturlivet står overfor helt andre og store udfordringer. Tilsyneladende er alt, som det plejer. Folk går i teater og biograf, spillestederne er kommet i gang igen, museer og gallerier præsenterer kunst,...