Sikke et år vi har haft! Op- og nedlukninger i et væk, mundbind af, mundbind på, og husk coronapas og nu den uforudsigelige, men stærkt smitsomme omikron.
Og midt i det hele står vi mennesker og savner socialt samvær, at kunne mødes og være sammen om noget. Koncert, teater, film og kunst – kulturoplevelserne er endnu en gang sat på standby. Ganske som det var – til og fra - for store dele af kulturlivet i det snart forgange 2021.
Kulturlivet havde ellers speederen trykket godt i bund i den som altid hektiske december. Og så i løbet af små tre uger havde omikron spændt ben for julens biografpremierer, mens de sidste koncerter blev aflyst, og det daglige smittetal blev forøget eksplosivt.
Så nu sidder vi her lammet på sitet www.kulturen.nu. Lige som resten af kulturlivet. For selvfølgelig vil vi og kulturlivet gerne være med til at begrænse smitten.
Men helt ærligt – hvorfor er det altid kulturlivet, der står for skud og straks skal grave sig ned i skyttegravene og vente på, at virusfjenden Omikron stormer frem gennem Sundhedsstyrelsens pigtråd og udlagte landminer?
I stormagasinet Sallings smykkeafdeling oplevede jeg her i tirsdag, hvordan en tætpakket forsamling af yngre og mere modne kvinder, skulder ved skulder, ikke ulige de berømte sild i en tønde, stod og kommenterede, pegede og pillede ved sølv og guld til øre, hals og fingre.
Ganske tæt. Ganske vist med mundbind. Men alligevel. Samtidig havde alle landets biografer om søndagen fået besked om at lukke - sammen med teatre, spillesteder og museer.
Jeg ved ikke, hvem der sidder inde i Sundhedsstyrelsen og strikker sådanne nogle forbud sammen. Men jeg har været i biograf, ude at høre musik og besøgt vores eget Kunsten under den foregående nedlukning i foråret 2021. Under ganske betryggende forholdsregler,
I biografen går man ind, spritter hænder og køber sin billet, hvis den ikke allerede er forudbestilt og ligger klar på mobilen. Du sætter dig ned. Der er passende sædeafstand imellem dig og din nabo, og du ser filmen med front mod det store lærred. Og kan forlade biografmørket ganske sikkert og med nævneværdig lille smitterisiko.
Det samme gælder spillesteder, teatre og museer. Men nej – her skal man lukke, mens stormagasiner og indkøbscentre får lov at holde åbent.
Salling i Aalborg har – efter hukommelsen – plads til 1882. Stod der på en seddel klistret på indgangsdørens glas. Hvordan i alverden tjekker de det? Hvor er nummerautomaten, hvor du kan trække et gyldigt nummer? Og hvor sidder de overvågningskameraer, der tæller op og sørger for, at glasdørene automatisk lukkes, når det magiske maksimaltal er rundet.?
Nej, vel. Der er forskel på privat handel og erhvervsliv og et udsultet, desperat kulturliv.
Her på sitet – www.kulturen.nu river vi os endnu en gang i håret. Vi dækker i princippet stort som småt i det nordjyske kulturliv. Med udsyn til resten af landet. Laver foromtaler og reportage og anmelder både film, kunst, teater, musik og litteratur.
Så hvad stiller vi op her i den næste måned eller to, hvor det er meget usikkert om kulturlivet får lov til folde sig ud i vante rammer efter den forventede genåbning midt i januar?
Vi klør på – ganske som vi gjorde i de fem første måneder af 2021, hvor statsminister Mette Fredriksen også lukkede kulturlivet ned. Faktisk næsten præcist for et år siden. Midt december. I 2020. Det kunne hun ikke være bekendt, som datter af typotekniker Flemming Frederiksen, tidligere ansat i sætteriet på Nordjyske Stiftstidende. En mand, vi begge som journalister havde arbejdet sammen med, men det anede hun sikkert ikke.
Vi har sat en ny serie i gang – den store bog kalder vi den. Og har indbudt både vore faste skribenter og abonnenter til at give et bud på og give jeres bud på en enkelt bog, som efter endt læsning ændrede deres opfattelse af verden. Gjorde en forskel, var en øjenåbner eller bare rent ud en læsefornøjelse.
Det kan være Pipi Langstrømpe, Nordbrandts digte, Tolstojs ”Krig og Fred” eller Walter Scotts ”Ivanhoe” – her er frit spil.
Tjek for eksempel Jørgen Pyndts læseoplevelse med Gabriel Garcia Marquez ”100 års ensomhed”
Og så har vi tænkt igen at skrue op for vor klassikerserie – altså litteratur af den langtidsholdbare slags. Klassikerne er skønlitteratur af høj og varig kvalitet. Litteratur, der fortæller noget om den tid, hvor den blev skrevet, men også rækker ud over og fortæller noget om os i dag – den menneskelige tilværelses vilkår.
Tjek linket her: Klassikerne
Endelig genudsender vi i let revideret form vores ”Rockens historie – 1950 til vore dage” i løbet af juledagene. Så stay tuned, som de sagde i gamle dage på radiostationerne og læs med. Fra dengang musikken var sort blues over Elvis med de frække hoftesving til nutidens rytmiske musik.
Og vi lover, at vi i det nye år vil blive ved med at følge kulturlivet tæt. Op- og nedture. Åbninger og muligheder for at opleve noget kultur tæt på. Sammen med andre. Sådan som det er og skal være.
God jul og godt nytår til jer alle, der var med ombord i 2021. Og mangler du en god gaveide, så tegn endelig et abonnement til én, du holder af. En gave, der holder hele 2022 ud med knitrende, aktuelt indhold – på www.kulturen.nu
Foto: Lars Horn