Vibeke Gamst, erfaren, garvet administrator og politiker inden for kulturområdet, skriver i en klumme på www.kulturen.nu om hvad der må forstås som et skrantende kultur- og uddannelsesliv i Aalborg.
Det er en befriende analyse i forhold til den selvforståelse og de deraf fødte utallige anprisninger af byens kunst- og kulturliv, som overstrømmer medier som ”aalborg.nu”, ”migogaalborg” mfl., hvor især unge mennesker uge efter uge hives frem som eksempler på borgere, der synes, at Aalborg er helt fantastisk. I forhold til hvad? På hvilken måde ud over overfladisk begejstring? Og hvad fører det til?
Svaret på de spørgsmål nærmer Vibeke Gamst sig på en forbilledlig og overraskende måde.
Vi skal have et ”førsteklasses universitet” skriver Gamst og efterlyser bl.a. teologi som fag. Det rammer præcist ind i en kritik, jeg har udøvet i mange år og som får mig til stadig at kalde universitetet for AUC og ikke AAU – altså et universitetscenter og ikke det, Gamst kalder et ”klassisk universitet”. Sådan er det jo.
AUC blev til med basis i Danmarks Ingeniørakademi og man samlede så en række nordjyske uddannelser i et center. Nogle sagde nej tak, bl.a. de kunstneriske uddannelser som Nordjysk Musikkonservatorium – de kom så ind senere. Man fik også en slags jura, en slags medicin etc.
Grundlæggende baseredes universiteterne på medicin og jura i middelalderen – og hurtigt efter teologi.
I Aalborg begyndte man med teknologi. Det var nok et udslag af ”det muliges kunst”, men AUC-fædrene, der selv var humanister, havde nok forestillet sig, at AUC hen ad vejen fik jura, medicin og teologi ind på en mere kvalificeret måde, end det skete. Gamst har fat i en vigtig pointe: teologi skal ind og medicin og jura kvalificeres grundigt.
Kunstneriske uddannelser
Så vil den konservative politiker også have ”kunstneriske uddannelser” til Aalborg. Som hun skriver var de her engang – f.eks. Nordjysk Musikkonservatorium (NM).
Da jeg selv studerede på NM foreslog jeg, at man reducerede antallet af konservatorier i landet til to med begrundelsen, at det svarer til den talentmasse, der er – dengang handlede det alene om klassisk musik. Rent faktisk er det jo sket, men i en udvandet form, der har taget udgangspunkt i noget administrativt og ikke kunstnerisk og med dalende kvalitet som resultat.
Jeg tror ikke, at landet kan bære flere kunstneriske uddannelser, snarere tværtimod, men det er ikke nogen naturlov, at de alle skal ligge i hovedstaden. Derfor arbejder jeg og andre på etableringen af et internationalt center for kunsthåndværk – placeret i Lønstrup! Hvorfor ikke? Igen: Gamst har en pointe.
Gå efter international standard
Og så er det, at Vibeke Gamst efterlyser institutioner i Aalborg/Nordjylland ”af hovedstadsformat”.
Jo, tja, hvad er det så? Igen handler det om proportioner. København kan med nød og næppe kaldes en storby efter international målestok. Mange af uddannelsesinstitutionerne i København, herunder inden for kunst, har ikke den store agtelse ude i verden - mange er mølædte, gammeldags, forstenede. Det er næppe noget at stræbe efter. Hvorfor ikke gå efter internationale standarder? Skabe noget, der ikke findes andre steder, på højeste niveau, uden konkurrence og med de allerhøjeste ambitioner – det helt sublime. I stedet for en bedre version af det, andre har.
Gamst vil ikke tale om den tredje Limfjordsforbindelse. Det vil jeg godt. Den skal gå over Egholm, og som jeg foreslog for 10 år siden, så bør man bygge et operahus på Egholm og en metro fra lufthavnen via Egholm til centrum. Ikke en hvilken som helst opera – verdens mærkeligste; ikke en sløv letbane, men et lydløst, bæredygtigt og klimavenligt tog, der svæver over vandene. Måske kan det være med til at gøre Aalborg og Nordjylland til et centrum som ingen andre!