Skip to main content
Rød stue/Blå stue - de kulturpolitiske klummer

En kulturarvskommune ved navn Aalborg

Åh, Aalborg, så stolte vi var, alle vi, der også var voksne i 2006! Du blev valgt som én af fire kulturarvskommuner, valgt allerede i første runde.

Fonden Realdania og Kulturarvsstyrelsen havde udpeget dig og dit tema: Industrikultur. Nu ville vi pudse brillerne og se på kulturarven med andre øjne. Nu skulle den fysiske kulturarv, de gamle bygninger og nedlagte industrikvarterer ikke længere opfattes som ”et passiv, der stod i vejen for udviklingen, men som en aktiv ressource, der skulle fungere som udgangspunkt for udviklingen.”

Nu ville Aalborg udnytte kulturarven strategisk og genanvende byens gamle industribygninger. Vi havde også nok af dem: Vi pegede selv på Nordkraft, Østre Havn, Eternitten, Kvægtorvet, Skråen, Spritten, DAC/Lindholm, Vokslev Kalkværk og Hals Barre. Vi kunne også have peget på Godsbanearealet.

Det er 15 år siden nu, og selve positionen som kulturarvskommune udløb med 2007. Vi var enige om, at det skulle ikke stoppe os. Vi ville fortsætte og implementere vores kulturarvsintentioner i Kommuneplanen. Vi ville se os selv som en kulturarvsbevidst kommune.

Det skete også. I den stadig gældende kommuneplan fra 2009 (Kommuneplanen gælder for 12 år og er aktuelt under revision) genfinder vi kulturarvsvendinger som disse:

”Bevaringsværdige bygninger skal udpeges i Kommuneplanen, så det fremgår, hvilke bygninger der er omfattet af bygningsfredningslovens beskyttelse.”

”Nybyggeri skal indpasses i respekt for den eksisterende bebyggelsesstruktur og områdets beplantning.”

"Bygningsmæssige og kulturhistoriske værdier i området skal bevares.

Om Godsbanearealet hedder det: ”Skabe et nyt alsidigt byområde med en åben og grøn karakter… kulturhistoriske spor skal sikres… formidle den grønne sammenhæng fra Østerådalen til Midtbyen og fjorden… områder, der i dag er bebygget, skal ikke nødvendigvis være det i fremtiden.”

Den gode vilje

Den gode vilje har vi. Det er der ingen tvivl om for den, der læser Kommuneplanen. Men hvordan så, hvis vi går ud i byen og ser os om. Hvad ser vi da? Hvad er der sket med Kulturarvskommune 2006-07, og hvad kommer der til at ske?

Nordkraft blev en realitet. Et kulturens og idrættens fyrtårn, mens Kvægtorvet forsvandt ligesom det gamle Skråen og Katedralen ved DAC i Lindholm.

Eternitten og Østre Havn kom i energiske hænder ligesom Godsbanearealet, og hænderne ælter stadig områderne igennem. Kan vi sige, at vi med omdannelsen af disse tre store industri- og havneområder har ”udnyttet kulturarven strategisk og genanvendt de gamle industribygninger"?

Det er ikke te´at se det ...

Man må vist svare med den gamle revyvise: ”Det er ikke te’ at se det, hvis man ikke lige ve’ det…”

Jovist, nogle af bygningerne på Eternitten har en sjov profil, en markant skyline som gentager profilen fra de gamle eternitbygninger, og der er et par flotte bemalede siloer; men kun ganske få bygninger er genanvendt.

På Østre Havn er der endnu mindre tilbage. Den store blå silo af Fjernvarmens står der stadig. Resten er nyt. Kun på ét punkt ligner området det gamle havnekvarter Østre Havn: Der er bygget både højt og tæt.

Østre Havn med sine høje siloer og pakhuse skulle holde stilen og blive Aalborgs svar på Manhattan. Den sammenligning burde aldrig være gjort. De høje, smalle havnebygninger blev nedrevet og ny boligbebyggelse opført nærmest på deres sokler.

Nu står bygningerne højt og tæt som i New York, men New York ligger på samme breddegrad som Madrid og har helt andre lysforhold end Aalborg. På vore nordlige breddegrader står solen lavt det meste af året, og mørket ruger mellem bygningerne. Sundt? Rart? Kulturarv? Overhovedet ikke!

Godsbanearealet

Hvad Godsbanearealet angår, er der åbnet en ny adresse ved navn På Sporet, og jo, gamle godsbanearbejdere kan genkende remiserne, så genanvendelsesprincippet er i hus.  Hvad derimod angår henvisningen til noget åbent og grønt, er kommuneplanen nærmest en joke.

Og helt fuldendt bliver afskæringen fra Østerådalen, når Brohuset rejser sig i 11 etager med 160 boliger på sydsiden af arealet med ryggen mod Kong Christians allé.

Om man kan lide, hvad man ser, er en smagssag, men resultatet indfrier i hvert fald ikke de udtrykte hensigter og planer. 

Man kan nok så meget kalde sig kulturarvskommune og nok så gerne ville genanvende gamle bygninger og sikre åben, grøn bystruktur. Hvis developere og investorerne bag dem ikke vil lege med, nytter det åbenbart ingenting.

Aalborg, hvad sker der lige?

Hvorfor springer du op som en løve, men falder ned som et lam? Vis nu lidt mod. Dine fremtidsvisioner er helt OK. Hold bare fast i dem. Developere og investorer løber ingen steder, for du er værd at investere i.

Forær ikke dit arvesølv væk – eller dit arvejern!

Arkiv