Selv om kulturlivet nu for alvor er ved at starte igen i Aalborg, har jeg benyttet lejligheden til en lille rejse til Berlin. Nu om dage foregår den slags rejser med tog – og det får mig til endnu en gang at spørge om, hvornår vi får en direkte togafgang fra Aalborg til Hamburg.
Fra Hamburg kan man ikke bare komme til Berlin med tog, men til hele Tyskland og det meste af Europa. Desværre er der tilsyneladende ikke meget fokus på at presse på for sådanne løsninger her i Aalborg. Blandt de ledende politikere i Aalborg Byråd handler det hele om mere motorvej og flere flypassagerer. Ærgerligt af mange grunde.
Berlin byder på meget godt – både kultur, kunst og historie, men også muligheden for at daske rundt i byens gader og indsnuse atmosfæren.
Hvis man kigger lidt under overfladen, kan man også her se en voldsom konflikt mellem at opretholde Berlin som en by med plads til alle, med et livligt og spændende kulturelt vækstlag, og spekulanternes behov for at udnytte enhver ledig kvadratmeter til at tjene penge.
Ved Sprees bredder
Ved Sprees bredder i det gamle Østberlin kæmper et festligt alternativt kulturelt miljø for at overleve omgivet af høje byggerier, byggekraner og hegn.
I gaderne i Friedrichsschain presses alternative musiksteder, arbejdende kunstværksteder og besattes huse ud. I Prenslauer Berg, hvor det hele startede allerede før muren faldt – og Merkel havde en kort periode som BZer, er gentrificeringen gennemført.
Det skal dog siges, at kvarteret stadig giver plads til masser af mangfoldighed i form af homobarer og et livligt kunst- og kulturliv, men de mest eksperimenterende er for længst draget videre til andre – og billigere – dele af Berlin.
På den måde minder udviklingen i Berlin om udviklingen i andre store byer, men i Berlin er modstandskraften nok større end mange andre steder. Der er grebet ind over for massive huslejestigninger, og i udkanten af, hvad der ligner et massivt spekulationsbyggeri ved Spree, dukker pludseligt en nybygning indeholdende Rosa Luxemburg Stiftung op.
For mig har Rosa Luxemburgs tanker om en socialisme, som vokser ud af folkelig aktivitet og deltagelse og med et mangfoldigt og blomstrende demokrati, været en stor inspiration.
Blandet befolkning
Berlins befolkning er kulturelt og etnisk blandet, men de sidste 125 års historie har sat sit præg.
Her findes minder fra kejsertiden, fra 1. verdenskrig og dens omtumlede og dramatiske afslutning, Weimar republikken satte sig måske ikke mange spor. Selvom der i forlængelse af 1. verdenskrig blev gennemført mange vigtige fremskridt i Tyskland – delvis fremtvunget af frygten for en egentlig revolution, men det gjorde det naziregime, som voksede ud af dette til gengæld.
Med utallige mindesmærker for ofrene for dette regime, har tyskerne forsøgt at sikre sig i mod at glemme denne sorte del af historien. Der er da også et mindesmærke for de medlemmer af rigsdagen, som blev dræbt af nazisterne. Mest kommunister og Socialdemokrater, hvis nogen skulle have glemt, at ”marxisterne” var nazisternes hovedfjende.
Sovjetiske mindesmærker er der også flere af. Her fik Sovjet mulighed for tydeligt at demonstrere, hvilken afgørende rolle for nedkæmpelsen af Nazi-Tyskland, de spillede – og den mulighed udnyttede de.
Disse mindesmærker vedligeholdes i dag af den tyske stat, som et led i aftalen om Ruslands tilbagetrækning fra Tyskland i forlængelse af murens fald. Nogen mener, at kvaliteten af vedligeholdelsen er noget bedre nu, end i DDR-tiden.
Mindet om muren
Muren og mindet om muren fylder også meget i Berlin i dag. Med Gedenkstätte Berliner Mauer og Mauerpark giver Prenslauer Berg nok de bedste muligheder for at udforske historien bag denne mur og de katastrofale konsekvenser, den havde, for masser af helt almindelige mennesker.
Set i det lys er en mærkelig oplevelse at komme hjem til Danmark og se opslag på Facebook, som beskriver vores nuværende Covid-19-begrænsninger, som et værre overgreb på vores frihed end Berlin-muren.
Set i lyset af historien er der måske ikke noget at sige til, at borgerne i Berlin på mange måder virker mindre autoritetstro end danskerne – og at kontrollen af de regler, man har indført, mange steder virker lemfældig.
Alt i alt står Berlin stadig for mig som et af de mest inspirerende steder at besøge i Europa. Også selvom meget er gået galt i denne by – og mange gode muligheder for at udvikle et socialistisk demokrati er blevet spildt her. For så vidt både efter 1. og efter 2. verdenskrig. Men heldigvis er det jo også muligt at lære af andres fejl og ulykke.