Når man for første gang i tre år deltager både i Nibe-festivalen og Skagen-festivalen, virker det som om de gode gamle dage er tilbage.
Blandingen af god musik, halvdårlig musik og dårlige musik i kombination med dårligt øl fra de store bryggerier i landet er, som den plejer. Hvis man leder grundigt i Skagen og Nibe kan man da også finde de lokale øl – og de er værd at gå lidt langt efter, så det gjorde jeg så – noget af tiden.
Med musikken er det lidt det samme. I hvert fald er det klogt ind i mellem at udfordre sig selv lidt – og lytte til noget, man ikke har hørt før. Også selv om man ender med at sidde og endnu en gang høre Allan Olsen en en sen lørdag aften. Så er det for alvor lige som i gamle dage.
Men noget nyt har sneget sig ind – krænkelsesparatheden. Aldrig har jeg mødt så mange krænkede ældre og midaldrende hvide mænd blandt de optrædende kunstnere som i år. De følte sig tilsyneladende meget begrænsede i deres kunstneriske arbejde af, at man nu om dage skal tænke over, hvem man krænker og på hvilken måde – og at ikke alting altid skal ses fra den hvide mands perspektiv.
Den krænkelse har jeg svært ved at forstå.
God kultur handler også om, hvordan vi behandler hinanden. Derfor er det så godt, at #MeToo er rykket igennem landet, og vi har fået en ny samtykkelovgivning. Den lovgivning, Enhedslisten har kæmpet for i over 10 år, er nu blevet indført.
Lovgivning er imidlertid ikke nok.
Det handler også om kultur. Derfor har det været spændende at se, hvordan Roskilde Festivalen har arbejdet med dette – og at det tilsyneladende har gjort Roskilde Festivalen til et rarere, tryggere, bedre og sjovere sted at deltage.
Det synes jeg er rigtig dejligt at høre om – og det er oplagt, at vi også tænker denne vinkel ind i vores kulturpolitik i Aalborg.
Derfor arbejdede Enhedslistens Anna Aaen i Byrådets Kultur- og Sundhedsudvalg hårdt for at få skrevet ind i kommunens samarbejdsaftale med Aalborg Karneval, at man også her skal arbejde med samtykke. Måske ville det være en god ide at gøre det samme på Nibe Festivalen næste år.
Jeg forstod på flere af både de optrædende og deltagere i Skagen, at det er vi for gamle til her. Det er jeg nu ikke overbevist om. Det handler nok mere om, at de gamle dårlige vaner er alt for solidt forankret.
Samtykke skal forstås bredt. Det handler ikke bare om, hvor vi placerer vores hænder, men også om de ord, vi siger. Alle skal kunne færdes trygt, både om natten og om aftenen – og den ret skal italesættes.
Respekt for andre mennesker, deres seksualitet, deres køn, deres etniske oprindelse og deres holdninger burde være en integreret del af kulturen alle steder, hvor mennesker mødes.
Sådan har det ikke altid været. Sådan er der stadig ikke alle steder, men sådan burde det være. Når folk siger, at det er blevet bedre, har de sikkert ret, men jeg synes, det går for langsomt, men jeg har jo også levet frygtelig længe i ”de gode gamle dage”.
Det kan man godt blive lidt utålmodig af.