Skip to main content
Lørdagsklummen

Jeg er et positivt menneske - så her kommer noget brok

1 time og 5 minutter. Det er så meget dagen er tiltaget i dag. Flere hundredetusinde mennesker har fået det første stik. Trump er sendt afsted for evigt til Florida. Jeg ser små grønne tulipanskud (tror jeg, det er?) komme op af jorden i min lillebitte have. Foråret er på vej, siger jeg til mig selv. Jeg er et utroligt positivt menneske. Måske irriterende positivt. Jeg tror altid på, at alt kan lade sig gøre, og at alt nok skal løse sig. Og ikke bare løse sig, men at det nok også bliver pissehamrende godt. Jeg startede som chef på Teater Nordkraft midt under den første coronanedlukning, og jeg skal love for, at vi har holdt humøret højt! Men nu skal jeg altså ærligt indrømme, at trætheden kommer snigende. Nej, ikke snigende. Væltende. Jeg er usigeligt træt af korte udmeldinger. Sætningen ”vi krydser fingre”. Premierer, som ikke blev til noget, hele forestillinger som ikke blev til noget, forestillinger som skal forberedes selvom man ved, de ikke bliver til noget. Billetter som skal omb...