Skip to main content
Rød stue/Blå stue - de kulturpolitiske klummer

Jantelov? Nej tak!

Set i forhold til New York, Sydney og Singapore vil mange betragte Aalborg som en lillebitte ubetydelig plet på verdenskortet, når det angår kunst og kultur. Men hvad skal vi med jantelov i Nordens Paris? Hvor der er vilje, er der vej, og det har developer Martin Nielsen på fornemste vis vist os i Aalborg. For det, der startede som en fuldstændig vild og vanvittig idé, står nu over for snart at se dagens lys. Nemlig Tomás Saraceno kunstværket placeret på Spritten i Aalborg Vestby. Et 30 meter højt kunstværk i glas, som man kan gå rundt inden i, og som på magisk vis vil spejle sig i fjorden. Også fra luften vil man blive mødt med udsyn til det prangende og markante kunstværk, der vil fremstå som et vartegn for Aalborg. Prisen er 100 mio. kr., som over 24 måneder er samlet ind hos et stort antal fonde og med et bidrag fra Aalborg Kommune. Appellerer bredt Men er det så et elitært kunstprojekt for de få? NEJ, det er det ikke! Kunstværket vil appellere bredt og blive et oplagt udflugtsmå...