Covid-19 har nu været en del af vores hverdag i snart et år. Vi holder vejret, og bekymringerne hober sig op. For står vores kulturinstitutioner der stadig med oprejst pande, når vi en gang får mulighed for at komme ud og blande os med andre mennesker igen?
Og har vi på det tidspunkt glemt at bruge kulturlivet og overgivet os fuldt og helt til Netflix-serier og virtuelle oplevelser, eller bliver vi som køer, der i kåd forårsdans lukkes ud på græs?
Kulturlivet kan noget helt særligt. Det danner ramme for gode oplevelser og for socialt samvær med familie, venner og kollegaer. Det giver fornyet energi til hverdagen for den enkelte og giver liv i både land og by. Derfor skal kulturlivet også have høj prioritet hos os politikere - og ikke mindst når det, ligesom meget andet, er i fare pga. en pandemis hærgen.
Mens vi venter
Alt imens vi venter på at kulturen, som vi kender den, igen bliver en mulighed, ser vi flere og flere initiativer fra de etablerede kulturinstitutioner, som i utålmodig venten eksperimenterer med online kulturoplevelser. Som eksempelvis senest Aalborg Teaters online forestilling med Herman Bang stykket “Tine”, der gratis blev udbudt til offentligheden lørdag 23. januar.
Tak til Aalborg Teater for at udvise initiativ og melde sig på banen i vores bevidsthed, mens vi hjemme i privaten tripper for igen at blive en del af det derude. Oplevelsen var tiltrængt om end den minder os om, at det virtuelle også har sine tydelige begrænsninger.
Af andre nye initiativer kan nævnes Kunstens glimrende initiativ med KunstGåture med to planlagte ruter på hhv. 3,5 og 7,5 km, der kombinerer kunsten med frisk luft og motion. Godt tænkt!
Nedlukningen
Nedlukningen har tvunget hele samfundet til at tænke anderledes - også kulturlivet. Vi ser det med eksempelvis online-eksperimenterne, men er der mon også nye initiativer på vej i det “fysiske” kulturliv?
Nye forretningskoncepter, udbygninger, indskrænkninger eller noget helt andet?
På trods af tvungne nedlukninger har kulturinstitutionerne næppe ligget i dvale med idéudvikling. Og de tiltag, vi har set undervejs, er sandsynligvis blot toppen af isbjerget af nye initiativer. Her skal vi som politikere være parate med et åbent sind. For måske er tiden løbet fra noget kultur, mens noget andet viser sig mere i tidens tand.
Vi skal bevare. men også forny, og måske er denne COVID-19 samfundskrise netop en god anledning til at forholde sig til netop at føre vores kulturliv helt up to date og mest muligt i trit med, hvad befolkningen efterspørger.
Én ting er dog helt sikkert: Kulturlivet har været savnet af mange, og forventningens glæde er stor.