Jeg er nok ikke den eneste, der har overvejet et karriereskifte inden for de seneste par år i ren desperation. Jeg tror, at mange af os, der har været forhindret i at udføre vores arbejde, har ledt i minder, tanker og erfaringer efter, om der mon var et andet liv eller et andet job, der kunne lokke. Det har jeg i hvert fald gjort, og jeg ledte og ledte, men lige lidt fandt jeg.
Jeg ved, at jeg skal være korleder og underviser. Det er jeg slet ikke i tvivl om - og hvis jeg var det før pandemien, så er jeg det i hvert fald aldrig nogensinde igen. Det sætter tingene lidt i perspektiv, nu da vi er tilbage for fulde drøn.
Jeg har altid set mig selv som en korleder, der også godt kan lide lidt sangundervisning ved siden af, men kor vil altid komme i første række. Men jeg må sige, at der er begyndt at komme en anderledes balance inde i mig. Jeg har altid været omgivet af meget modige folk, der tør synge højt for dem selv og over for mig.
Hver dag går det mere og mere op for mig, hvad sang og musik i virkeligheden handler om, og hvordan det kan sætte ord på mange af de følelser, vi har i vores krop, men som vi ikke kan udtrykke med sprog - hverken ord eller krop.
Jeg underviser alt fra nybegyndere til næsten-professionelle sangere, og selvom de er vidt forskellige, er der også mange ting, der går igen. Jeg møder tit voksne, der så gerne vil i gang med at synge, men som altid har holdt sig tilbage, fordi de fx i folkeskolen har fået at vide, at de ikke kunne synge, og at de skulle lade være med at prøve på det.
Eller unge piger, der næsten ikke tør sige deres navn, når de træder ind ad min dør, men lige så snart de åbner munden, har de store, vidunderlige stemmer, som kunne være skabe en karriere for dem, hvis de ønskede det.
Det, de alle har til fælles, er, at de er modige, og det er virkelig inspirerende. For mange er det at gå til musikundervisning et frirum, hvor de kan være lige den, de har lyst til - og jeg synes, at sådan et rum skal stilles til rådighed for alle. For man lærer sig selv at kende, man bliver fortrolig med sin egen krop og sit instrument, uanset om det er sang, klaver, guitar eller andet.
Musik kan hele os, og jeg føler nogle gange, at jeg får lov til at være andres musik-psykolog. Det gør mig enormt beæret og sætter min egen karriere lidt i perspektiv. Jeg får ikke bare folk til at synge og spille på tangenter. Jeg får dem også til at mærke sig selv, åbne op og nogle gange græde, men det er vist mest glædestårer og forløsningstårer, der bliver grædt.
Jeg ville ønske, at alle kunne få lov til at opleve det. Musikkens frirum og frihed.